Selvom Anette Johansen har to års længere uddannelse end sin mand, får han 1500 kroner mere i løn. Nye tal viser, at ligelønskampen i Danmark går baglæns

Hver dag knokler ægteparret Anette og Henning Johansen med hver deres fuldtidsarbejde i Odense. Hun er social- og sundhedsassistent i socialpsykiatrien og han er postchauffør for Post Danmark. Men selvom Anette Johansen faktisk har mere end to års længere uddannelse end sin mand, tjener han 1500 kroner mere om måneden.
- Jeg har mange års erfaring fra mit arbejde i socialpsykiatrien og har efteruddannet mig med en et-årig voksenunderviseruddannelse. Men det kan slet ikke ses i min løn. Det er klart, at det får mig til at føle, at min faglighed ikke bliver respekteret, siger Anette Johansen til Arbejderen.
Hun er ikke i tvivl om, at uligheden på ægteparrets lønsedler skyldes deres valg af fag.
- Jeg arbejder i et af de såkaldt bløde fag, hvor der typisk er ansat kvinder, mens Henning arbejder med et mandefag. I kvindefagene har vi ikke været gode nok til at forlange lønstigninger, og derfor følger historien os på lønsedlerne, fastslår Anette Johansen.
Hvis man kigger efter i lønstatistikkerne tyder meget på, at Anette Johansen har ret.
En ny undersøgelse fra fagforbundet FOA viser, at 40 procent af medlemmerne oplever det samme som hende - at deres ægtefælle tjener mere, selvom de ikke har længere uddannelser eller er højere placeret på arbejdspladsen.
- Det er højst besynderligt, at de typiske kvindefag, som arbejder med omsorg og mennesker, bliver værdisat lavere end de typiske mandefag, som arbejder med døde ting i for eksempel industrien, siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
I dag er løngabet mellem danske mænd og danske kvinder på 17,7 procent. Det betyder, at hver gang en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde kun 82,30 kroner.
Og selvom Kvindernes Internationale Kampdag på mandag kan fejre 100 år, går udviklingen den forkerte vej: Tilbage i 1994 var løngabet i Danmark kun på 11 procent.
Hvis kampen for ligeløn fortsætter i samme langsomme tempo vil det tage omkring 50 år før et ægtepar som Anette og Henning Johansen kan se den samme løn tikke ind på bankkontoen i Odense.
- Mange af mine yngre kolleger er gode til at slå i bordet og kræve mere i løn, men med et individualistisk udgangspunkt. Jeg tror at løsningen ligger i den faglige kamp. Vores forbund skal simpelt hen være bedre til at forlange, at FOA-faggrupper skal have det samme i løn som andre faggrupper, der leverer et tilsvarende stykke arbejde, mener Anette Johansen.
Dér er Karen Stæhr helt enig. Derfor er FOA`s faner med i front, når fagbevægelsen på mandag demonstrerer for ligeløn i Københavns gader.
- 100 år efter at kampdagen blev udråbt er det simpelt hen ikke rimeligt, at mænd får mere end kvinder for det samme stykke arbejde. Derfor er kampen for ligeløn en af de vigtigste faglige kampe i dag, understreger Karen Stæhr overfor Arbejderen.

Mindre bid af kagen
- Hver gang en mand i Danmark tjener 100 kroner, får en kvinde kun 82,30 kroner. Det skyldes et løngab på 17,7 procent.
- Løngabet i Danmark var på 11 procent i 1994 og er altså vokset til 17,7 procent i dag. I resten af EU var løngabet på 17 procent i 1994, men er svundet ind til 15 procent i dag.
- World Economic Forum placerer Danmark på en 43. plads over hvor gode 134 lander er til at sikre ligeløn.
Kilde: Fag og Arbejde