Fyringer - dyrere el - Risiko for forsyningssvigt. Det er svært at få øje på gevinsterne ved liberaliseringen af elsektoren

Før liberaliseringen af den danske energisektor i 1999 blev der lagt planer for elproduktionen i 40 år ud i fremtiden. Dengang havde staten via Energistyrelsen stor indflydelse på elselskabernes investeringer, og kunne tilpasse energiproduktionen til samfundets mål om klimavenlig energi og forsyningssikkerhed.
Men efter at energiselskaberne er blevet omdannet til aktieselskaber, lægges der planer efter, hvordan der kan tjenes penge efter fem år.
Sådan lyder vurderingen fra professor i energiplanlægning ved Danmarks Tekniske Universitet, Niels I. Meyer:
- De kommercielle selskaber har en tidshorisont på cirka fem år. Herefter skal en investering helst have tjent sig ind. Sådan en kort tidshorisont levner ikke plads til udvikling af vindmøller og solenergi, advarer Niels I. Meyer.
Jagten på kortsigtet profit risikerer at gå ud over langsigtede investeringer i elnettet.
- I dag skal energiselskaberne konkurrere på det frie marked. Derfor vælger de kortsigtede løsninger. Der skal tjenes penge til aktionærerne her og nu. Efter liberaliseringen opererer energiselskaberne altså med et helt andet formål. Det går ud over de langsigtede investeringer i grønne teknologier eksempelvis vindmøller. Det risikerer også at gå ud over forsyningssikkerheden, fordi de kommercielle energiselskaber ikke tænker langt nok ud i fremtiden, fortsætter Niels I. Meyer.

Priser svinger
På det liberaliserede danske elmarked er ingen garanteret en fast pris. Og ingen er garanteret altid at kunne komme af med sin el. Time for time kan du på hjemmesiden www.nordpoolspot.com følge de svingende elpriser på det nordiske elmarked Nord Pool.
- På det liberale marked er statsstøtte til vindmøller og solenergi bandlyst. Derfor er vindmøllerne helt afhængige af, at private investorer kan se en forretning i vindmøller, uddyber professor i vedvarende energi og energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund.
Han fortsætter:
- Når vindmøller skal konkurrere på et energimarked domineret af store kulkraftværker og med en elpris, som går op og ned, er det svært for den grønne energi at overbevise investorerne om, at de skal sætte deres penge i vindmøller og solenergi.
De sløje tider for danske vindmøller og anden grøn energi kan aflæses i arbejdsløshedsstatistikkerne: LM Glasfiber og Vestas har fyret ansatte i hundredevis de seneste år i Danmark.
Også i selve energisektoren er der blevet færre arbejdspladser. Før liberaliseringen arbejdede der godt 11.000 fuldtidsbeskæftigede i energisektoren. I 2005 var antallet af energiarbejdere faldet til lidt over 6500.

DONG på rov
Siden liberaliseringen har DONG haft travlt med at gå på rov i den danske energisektor. DONG har opkøbt en lang række energiproduktionsselskaber: Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. I dag sidder DONG på cirka halvdelen af al dansk elproduktion.
De mange opkøb har kostet DONG cirka 47 milliarder kroner. Nu skal DONG have investeringerne hjem. Og der er kun forbrugerne til at betale - selv om vi allerede én gang har betalt for elnettet og produktionsapparatet via elprisen.
Regningen har ikke ladet vente på sig: Siden den danske energisektor blev liberaliseret i 1999, er elregningen for almindelige danskere fordoblet - den er steget med 107 procent, oplyser Klima- og Energiministeriet i et svar til Folketinget.
De penge kunne DONG aldrig have hentet hjem, hvis prisen på el bare skulle hvile-i-sig selv som tidligere.

EU dikterede
Liberaliseringen blev gennemført af Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative, SF og Kristeligt Folkeparti.
Det socialdemokratiske medlem af energiudvalget og tidligere energiordfører, Mette Gjerskov, er ikke begejstret for resultatet af liberaliseringen.
- Jeg har svært ved at se, hvor liberaliseringen har gjort det bedre for den almindelige forbruger. Liberaliseringen var da heller ikke lige vores kop te. Ideen er i hvertfald ikke opstået i vores baghave, siger Mette Gjerskov.
- Men vi var nødt til at kigge på den danske energisektor. EU var jo på vej et krav om liberalisering. Vi kunne godt se, hvad vej det gik. Så vi var nødt til at kigge på det. Derfor indgik vi et kompromis om liberalisering. Det vigtigste for os var at sikre selve elnettets fremtid. Vi har sikret, at elnettet er på statslige hænder. Men prisen vi måtte betale, var at åbne handel og produktion af el op. Det var den handel vi indgik, konstaterer hun.

Elmarked A/S
* Liberaliseringen af det danske energimarked blev gennemført i juni 1999 med vedtagelsen af Lov nr. 375 om elforsyning. For stemte Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative, SF og Kristeligt Folkeparti.
* Kravet om en liberalisering af energimarkedet kom fra EU-kommissionen, der krævede at medlemslandene åbnede op for, at private investorer skulle kunne overtage den offentlige og forbrugerejede elproduktion. EU mener, at el er en vare, der frit skal kunne handles over grænserne. Og forbrugerne skal frit kunne vælge, hvilket elselskab de vil købe el af.
* Det såkaldte hvile-i-sig selv princip blev ophævet. Princippet havde i årtier udelukket profit i den danske energisektor: Elværkerne måtte før liberaliseringen kun opkræve den pris, det koster at producere el og vedligeholde nettet.
* Med liberaliseringen blev der åbnet op for, at energiselskaberne kunne tjene penge på at producere el.