Danmark er blandt de lande i EU, som giver mindst støtte til vindmøllestrøm. Det kan aflæses direkte i statistikken over vindmøller i Danmark

Danmarks største energiselskab DONG har taget konsekvensen af, at den danske støtte til vindmølle-el er blandt de laveste i EU.
I 2007 skulle DONG have bygget en kæmpe vindmøllepark ud for Lolland.
Men i stedet for at sikre grøn energi herhjemme flyttede det delvist statsejede energiselskab sit projekt til udlandet og investerede 5,2 milliarder kroner i to vindmølleparker ud for den britiske kyst!
I Storbritannien får producenterne af vindmøllestrøm en afregningspris på én krone per kilowatttime (kWh). I Danmark er prisen under det halve, nemlig 49 øre.
DONG`s projektdirektør, Niels Bergh Hansen, lagde ikke skjul på DONG`s formål:
- Vi er et aktieselskab, og skal tjene penge, så vi investerer i den engelske sektor, hvor betalingen er dobbelt så god som i den danske.
DONG blev et aktieselskab efter el-liberaliseringen i 1999, som blev vedtaget af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Kristeligt Folkeparti.
- Vi er gået med for ikke bare at give Venstre indflydelse på liberaliseringen uden modydelser. Vi vil binde dem op på udbygningen af den vedvarende energi og på faste kvoter for CO2-udslippet. Vi får et styret marked, hvor vi får nogle håndtag til at fjerne kul-afhængigheden og udbygge med vedvarende energi, lød det dengang fra SF`s miljøordfører Steen Gade.
Men udbygningen af vindmølleenergien gik stort set i stå sammen med liberaliseringen. I slutningen af 90`erne lå den årlige udbygning af vindmøllekapaciteten på omkring 300 MW, i 2000, hvor liberaliseringen endnu ikke var slået igennem, var den oppe på 602 MW. Men i 2004-2006 lå den årlige udbygning af vindmøllekapaciteten helt nede på mellem 11 og 22 MW. Der blev altså stort set ikke opført nye vindmøller.
Det socialdemokratiske medlem af energiudvalget og tidligere energiordfører, Mette Gjerskov, erkender, at der er problemer, men står ved liberaliseringen:
- Fremover vil vi da trække lidt i bremsen, når det gælder liberalisering. Men vi har indgået forlig om liberaliseringen af energisektoren og om at sælge DONG. Det står vi ved. Vi fortryder ikke noget, men grænsen er nået. Vi udnytter slet ikke potentialet for vindenergi herhjemme. Også mange private danskere investerer jo enorme summer i vindmøller i Tyskland, fordi det ikke kan betale sig herhjemme. DONG skal jo drives som en forretning, siger Mette Gjerskov til Arbejderen.

Ingen hjælp til vind
Før liberaliseringen i 1999 kunne staten give direkte støtte til at opføre nye vindmøller. Samtidig sikrede staten, at vindmøllerne altid kunne komme af med strømmen.
Sådan er det ikke mere!
I stedet er det i dag op til markedet og de store energiselskaber, om der skal komme grøn og klimavenlig strøm ud af stikkontakten. Men den opgave er markedet ikke i stand til at løfte, advarer de to energieksperter, som Arbejderen har talt med.
- Da regeringen ville have, at vindmøllerne skulle klare sig på markedsvilkår, gik udviklingen fuldstændig i stå, fortæller professor i vedvarende energi og energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, til Arbejderen.
Han bakkes op af en kollega på Danmarks Tekniske Universitet:
- Alle nye, grønne teknologier skal hjælpes i gang. Men der er ingen hjælp for vindmøller at hente på det kommercielle elmarked. Sådan en hjælp er jo grundlæggende i strid med markedskræfternes frie konkurrence. Da Fogh-regeringen kom til i 2001, krævede den, at vindmøllerne principielt skulle klare sig på markedsvilkår. Derfor er Danmark i dag et af de EU-lande, som betaler mindst for vindmøllestrøm, siger professor i energiplanlægning ved Danmarks Tekniske Universitet, Niels I. Meyer til Arbejderen.

Kul - hurtig profit
Det er den danske stat, som ejer langt størstedelen (73 procent) af aktierne i DONG. Det er finansministeren og regeringen, der i det daglige udstikker den kurs, DONG skal følge. Regeringen lægger ikke skjul på, hvordan forretningen DONG skal køres: 'Målet er i alle tilfælde at sikre det bedst mulige afkast til aktionærerne', fastslår regeringen i sin strategi 'Staten som aktionær'.
I DONG`s jagt på at leve op til kravet om det bedst mulige afkast, er der ikke plads til dyre investeringer i storstilede projekter som eksempelvis vindmøller. Projekter som det vil tage lang tid at tjene penge på. I stedet er det bekvemt for DONG at fyre op i sine kulkraftværker. Kulkraftværkerne er bygget. Der skal ikke investeres i nye, dyre anlæg. Kulkraftværkerne blev bygget i 70`erne og 80`erne og kan holde mange år endnu. Og kul er meget billige på verdensmarkedet og har en høj brændværdi. Der kan altså tjenes nemme og hurtige penge på de sorte kul.
Men samfundsøkonomisk set er kul ikke nogen god forretning. Faktisk burde prisen på kul være 50 procent større, hvis prisen skulle afspejle kullets skadevirkninger for sundhed og natur, viser beregninger fra analysefirmaet Ea Energianalyse. Men priserne på den frie elbørs tager ikke højde for samfundsøkonomi.

Grønne sedler - sort natur
Samtidig sikrer EU`s uddeling af gratis CO2-kvoter, at elselskaberne ligefrem bliver belønnet for at producere el med kulkraft. Industrien lægger nemlig prisen på kvoterne oveni elprisen - selvom EU giver energiselskaberne kvoterne gratis. Forbrugerne betaler altså ekstra for kulkraft-strøm. På grund af EU`s gratiskvotesystem er kulværkerne en fed forretning for energiselskaberne, forklarer Niels I. Meyer.
- Der er altså blevet skabt et marked, hvor store aktører som DONG, Vattenfall og E.ON, som producerer 80-90 procent af den samlede el i Skandinavien, er økonomisk interesserede i at fastholde en vis mængde kulkraftværker, siger han.

Støtte til vindmøller
Danmark ligger helt i bund, når det gælder om at give tilskud til strøm fra vindmøller. Her tal for støtten i fire EU-lande:
- Tyskland 40-68 øre per kWh
- Spanien 51,4 øre per kWh
- Storbritannien 67-75 øre per kWh
- Danmark ti øre per kWh
Kilde: Ea Energianalyse