12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lissabonsag op i december

Lissabonsag op i december

Tirsdag, 16. marts, 2010, 00:00:00

Den 14. og 15. december skal Højesteret tage stilling til, om statsministeren skal i retten for grundlovsbrud

Den 14. og 15 . december får 38 danskere langt om længe klarhed på, om de har retslig interesse i at sagsøge statminister Lars Løkke Rasmussen for brud på grundloven.
Her skal Højesteret tage stilling til, om statsministeren skal sagsøges, fordi Folketinget godkendte Lissabon-traktaten uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.
Hidtil har to retsinstanser afvist, at almindelige borgere har retslig interesse i, om statsministeren har overholdt grundloven. Den sidste var Østre Landsret, der i oktober sidste år afviste sagen.
Men i sidste uge tog Højesteret sagen og satte syv dommere på sagen. Normalt er der kun fem dommere involveret ved sager i Højesteret, men da sagen er principiel, vil der være syv dommere, når retten mødes i december.
Når sagen kommer for Højesteret kan det meget vel være flere end de 38 danskere, der i første omgang rejste sagen. De 38 bogere har nemlig stiftet en ny organisation, en 'Folkeafstemningskomité 2010', som er åben for alle, der støtter retssagen.
'Det er en sag, der kommer alle danske borgere ved. Den angår grundlaget for vores demokrati. Dens betydning fremgår af, at vi har fået fri proces efter en særregel 'i sager, som er af principiel karakter og af almindelig offentlig interesse', skriver den nystiftede forening.
Regeringen afviser, at Lisabon-traktaten griber ind i Danmarks suverænitet, og derfor var det heller ikke nødvendigt med en folkeafstemning.
Underretssagen vil advokat Karen Dyekjær sammen med juraprofessor Ole Krarup bevise, at Lissabon-traktaten kræver en folkeafstemning.

Hvis du vil støtte sagen kan du melde dig ind i Folkeafstemningskomité 2010 via hjemmesiden lissabonsagen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 12:49

Indland