12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Million-regning til terrorrdømte aktivister

Million-regning til terrorrdømte aktivister

Onsdag, 17. marts, 2010, 00:00:00

Både Fighters+Lovers og Oprør går ud med raslebøssen: De skal betale sagsomkostninger for én million kroner ovenpå retssager om uklar terrorlov

Tøjfirmaet Fighters+Lovers går nu i gang med at indsamle 980.000 kroner. Dette beløb blev seks aktivister fra tøjfirmaet i Højesteret sidste år dømt at betale i sagsomkostninger for at få afklaret en flig af omfanget af regeringens uklare terrorlove.
- Den danske stat har valgt at vedtage en gummiagtig terrorlov, som juraeksperter og advokatforeninger peger fingre af. Når politikerne ikke gider gøre sig den ulejlighed at lave en lov, som er klar for borgerne, må staten i det mindste betale regningen for at få en afklaring af omfanget af terrorloven, siger Katrine Willumsen fra Fighters+Lovers til Arbejderen.
I principielle sager kan dommeren vælge at pålægge staten at betale sagsomkostningerne. Det skete ikke.
Katrine Willumsen var 26 år, da hun i marts sidste år blev idømt betinget fængsel sammen med fem andre aktivister fra Fighters+Lovers for forsøg på at indsamle penge til den colombianske oprørsbevægelse FARC og PFLP i Palæstina. Herudover skal de betale sagens omkostninger.
Nu betaler Katrine Willumsen hvér måned 700 kroner af på sagens omkostninger. Med det tempo når hun at fylde 40 år, før hun er færdig med at betale sin gæld for regeringens uklare terrorlov.
Det er mange penge, men hun fortryder intet:
- Vores retssager betød, at det blev slået fast, at EU`s terrorlister ikke kan bruges som bevis i en dansk retssal. Og vi fik slået fast, at terrorlovene er uklare. Et retssamfund går begge veje. Politikerne kan ikke bare sidde på Christiansborg og vedtage uklare love, som de regner med at befolkningen retter ind efter, uddyber Katrine Willumsen.
Du kan hjælpe Katrine Willumsen og de fem andre terrordømte med at betale regningen: Tag til støttefest fredag den 26.marts i Café Under Konstruktion, Stengade 50 i København. Eller bliv medlem af Fighters+Lovers nyoprettede støtteforening. Læs mere på www.fightersandlovers.org.
Fighters+Lovers er ikke de eneste i solidaritetsmiljøet, som står tilbage med en regning, der skal betales ovenpå en retssag om regeringens terrorlove: Foreningen Oprørs talsperson, Patrick Mac Manus blev mandag dømt til at betale omkostninger på i alt 68.750 kroner (55.000 kroner plus moms) i en lignende sag om støtte til FARC og PFLP. Du kan støtte Oprør ved at sætte penge ind på konto: 5327 - 0307175. Skriv 'Porto og papir til Oprør' på indbetalingen.

www.fightersandlovers.org
www.opror.net

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 12:49

Indland