Ny lov om arbejdsmiljøarbejdet vedtages i blinde. Politikerne kender ikke konsekvenserne, siger Janne Hansen fra Fagligt Ansvar

af Hans Brinkmann
Spørgsmålet om hvordan fremtidens sikkerhedsorganisation på virksomhederne kommer til at se ud, står hen i det uvisse. Det vil først blive afklaret i en stribe bekendtgørelser efter vedtagelse af den nye arbejdsmiljølov. Det står klart efter en række svar til arbejdsmarkedsudvalget fra beskæftigelsesministeren.
SF`s Ejgil Andersen og Line Barfod, Enhedslisten har sammen stillet en stribe opklarende spørgsmål til Inger Støjberg om konsekvenserne af den lov, som Folketinget har under behandling. I sine svar henviser hun igen og igen til, at spørgsmålet, om hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres, er helt op til de enkelte virksomheder i samarbejde med de ansatte. Egentlige retningslinjer vil først blive udarbejdet af ministeren, når loven er vedtaget.
- Men det betyder, at politikerne forhandler i blinde, uden at kende de rammebetingelser arbejdsmiljøet får. I forhold til hvad dårligt arbejdsmiljø koster samfundet, så er det utroligt, at politikerne skal tage stilling til det uden at kende rammerne, siger Janne Hansen fra Fagligt Ansvars Arbejdsmiljøgruppe.
Arbejdsmiljøarbejdet skal tilrettelægges efter et nærhedsprincip.
- Men når man ikke har defineret, hvad nærhed dækker, så famler politikerne i blinde. Det er betænkeligt, at man på den baggrund er klar til at mose en lov igennem, hvor der et skred i sikkerhedsrepræsentanternes og fagbevægelsens rettigheder, siger hun.
- Fagbevægelsens indflydelse svækkes. De hidtidige klare rettigheder forsvinder, de var et indgreb i arbejdsgivernes ledelsesret, så jeg forstår godt, at de jubler. For fremtiden skal vi forhandle fra virksomhed til virksomhed blot for at kunne få ret til er referat, siger hun.

Væk med krav og grænser
Den nye lov om arbejdsmiljøorganisationen skal udmønte den trepartsaftale, regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter.
- Jeg kan sagtens se perspektivet i at gøre tingene mere fleksibelt, og løsne op, så arbejdet kan tilpasses de enkelte virksomheder. Men jeg forstår ikke, hvorfor fagbevægelsen har solgt ud af de klare rettigheder, vi har i dag, siger Janne Hansen.
Hun henviser til, at der som udgangspunkt i dag skal holdes fire møder om året i sikkerhedsorganisationen, og at der skal ligge skriftlige referater fra møderne. Endelig er der en overgrænse på 50 for, hvor mange ansatte en sikkerhedsrepræsentant kan 'passe på'.
Men af svarene fra ministeren fremgår, at den nye lov hverken sætter grænser for hvor få sikkerhedsrepræsentanter, en virksomhed kan have, eller krav til antallet af møder - bortset fra et enkelt årligt møde. Samtidig forsvinder kravet om, at der skal laves et skriftligt referat fra møderne i sikkerhedsorganisationen.

Ingen referatpligt
- Retten til et antal møder og kravet om skriftlighed er kernen i sikkerhedsrepræsentanternes arbejde. Det er det, de kan holde fast i, siger Janne Hansen.
- Men det mest skræmmende i svarene fra Støjberg er, at der heller ikke behøver at ligge et referat fra det årlige møde, hvor næste års arbejde planlægges. Det fremgår klokkeklart af hendes svar. Det er nok med et notat om, at mødet er holdt. Det er så vidt jeg kan se i klar modstrid med, hvad der hidtil er oplyst om trepartsaftalen. Og jeg ved ikke, hvor vi ellers ser aftaler og overenskomster baseret på mundtlige aftaler, siger hun.
- Det er uforståeligt, hvordan man kan opgive referatpligten fuldstændigt. Hvordan skal det så være muligt at dokumentere, at der bliver gjort noget for arbejdsmiljøet. Det er en gåde, hvordan der skal arbejdes med. Og det er dårligt amatørarbejde, at fagbevægelsen har givet køb på det, siger Janne Hansen.
Den nye lov blev førstebehandlet den 23. februar og forventes endeligt vedtaget den 15. april.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside