Siden nytår har TV2 sendt 12 udsendelser om livet som udsendt i Afghanistan i bedste sendetid. Problematisk, siger fredsforsker
Det er den sidste søndag i juleferien, og mange danske familier har sat sig til rette foran fjernsynet om aftenen, da TV2 blænder op for første afsnit af serien 'Vores krig'.
For øjnene af 456.000 seere fortæller soldaten Søren om at være fanget mellem familielivet i Danmark og livet som udsendt i Afghanistan. Hans historie når ind under huden: Instruktøren har fået til opgave at lave en 'rørende og engagerende film om Danmarks engagement i krigen i Afghanistan', fremgår det af den pressemeddelelse, Hærens Operative Kommando sender ud nogle dage efter.
- Med henblik på fortsat at have befolknings opbakning, så er det vigtigt, at lave de dokumentarfilm, siger Sørens kompagnichef, Brian Berthelsen, i pressemeddelelsen.
Serien 'Vores krig' bliver sendt i bedste sendetid hver søndag i januar. Og i februar fortsætter tv-stationen med serien 'Felthospitalet', som hver tirsdag viser hvordan udsendte på hærens felthospital i Camp Bastion i Helmand behandler sårede og dræbte soldater.
Forud for hver serie har militæret og TV2 skrevet en kontrakt om, hvad der skal bringes, fortæller militærets presseofficer, Torben Kjeldsen.
- Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvad tv-holdet anlægger af vinkler på krigen. Men vi har en aftale om, at se udsendelserne igennem af rent sikkerhedsmæssige årsager, og hjælper i det hele taget journalisterne igennem rent sikkerhedsmæssigt, siger han.
Fredsforsker Jan Øberg kalder det tætte samarbejde mellem militæret og tv-stationen for dybt problematisk.
- Tænk hvis man havde en ligeså loyal dækning af arbejdet for fred, siger han til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278