Ledelsen i Danish Crown kan ikke acceptere den mæglingsskitse, som LO og DA er blevet enige om. Koncernen svarer igen ved at fyre 600 slagteriarbejdere
600 slagteriarbejdere vil indenfor kort tid blive fyret.
Det er Danish Crowns svar på, at koncernen ikke er kommet igennem med sit krav om 20 procents lønnedgang ved overenskomstforhandlingerne med Fødevareforbundet NNF.
- Det er rigtig ærgerligt, at man tilsyneladende ikke har forstået sagens alvor. For uanset hvordan, så skal vi nå de mål, vi har stillet ejerne i udsigt, siger Kjeld Johannesen, administrerende direktør i Danish Crown
Han beskylder Fødevareforbundet for ikke at forstå, at en ekstraudgift på 50 millioner kroner kan betyde forskellen på, om slagterikoncernen beholder sine arbejdspladser i Danmark eller flytter dem til udlandet.
I sidste uge brød forhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverne i DI definitivt sammen. De omkring 16.000 medlemmer af Fødevareforbundet, hvoraf cirka halvdelen arbejder på slagteriområdet, bliver i stedet omfattet af den mæglingsskitse, som LO og DA blev enige om i søndags.
Skitsen bliver først offentliggjort torsdag eller fredag, men den bygger på de store forlig indenfor industri og transport. Overenskomstperioden er to-årig. Mindstelønnen stiger over de to år med 2,85 kroner i timen. Normallønsområdet får 3,85 kroner mere i timen og forskellige tillæg hæves med 3,5 procent.
Pladen fuld
Fødevareforbundets formand, Ole Wehlast, går ud fra, at de 50 millioner kroner, Kjeld Johannesen hentyder til, er prisen på lønstigningen i mæglingsforslaget.
- Nu har vi jo ikke forhandlet med Danish Crown men med DI, og vi har altså andre medlemmer end ansatte i Danish Crown, siger Ole Wehlast til Arbejderen.
Han beklager, at det ikke lykkedes at komme igennem med et resultat ved forhandlingsbordet.
- Vi har forsøgt at finde løsninger, og er også kommet med tilbud, der indeholder lønbesparelser. Danish Crown har ikke villet give nogen jobgaranti til gengæld, men har forlangt pladen fuld. Koncernen har malet sig selv op i et hjørne, mener Ole Wehlast.
Mæglingsskitsen får også konsekvenser for 100.000 ansatte i HK-job. De skal stemme om et forslag, der ikke indeholder deres absolutte hovedkrav om at afskaffe den såkaldte 50 procent-regel. Reglen findes kun på HK`s område. Den betyder, at mindst halvdelen af de ansatte på en HK-arbejdsplads skal være medlem af fagforeningen, før de har ret til en overenskomst.
- Arbejdsgiverne har hverken været til at hugge eller stikke i. Derfor kan jeg ikke anbefale andet end et nej, lyder reaktionen fra Karin Retvig, formand for HK privat.
Sammenkædning
Så snart mæglingsforslaget ligger klar, sætter de enkelte fagforbund gang i en afstemningsprocedure, som varierer fra forbund til forbund. Hvornår afstemningen skal være afsluttet bliver først offentliggjort sammen med den endelige mæglingsskitse, oplyser forligsinstitutionen.
Det er dog sikkert, at mæglingsforslaget omfatter samtlige lønmodtagere på det private arbejdsmarked, der skal have nye overenskomster. Både de områder, som har indgået et forlig, og de som er brudt sammen. Det giver mulighed for at kæde afstemningen sammen i én fælles afstemning og for at sætte almindelige demokratiske afstemningsregler ud af kraft.
Et flertal af nej-stemmer er ikke tilstrækkeligt til at forkaste et mæglingsforslag. Hvis stemmedeltagelsen samlet set er under 40 procent, skal nej-stemmerne udgøre mindst 25 procent af samtlige stemmeberettigede medlemmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278