For godt otte år siden besluttede et flertal i Folketinget at sende Danmark i krig mod Afghanistan. Forslaget blev fremsat den 13. december og vedtaget dagen efter af samtlige partier på nær Enhedslisten og SF

Krigen blev begrundet med nødvendigheden af at bakke op om USA i krigen mod terror og færdiggøre kampen mod al-Qaeda og Taleban samt skabe et 'sikkert miljø' for den humanitære indsats. Arbejderen bringer her et sammendrag af den to dage korte debat.Torsdag den 13. december 2001 klokken 17 bestiger Venstres forsvarsordfører Ulrik Kragh Folketingets talerstol. Tidligere på dagen - klokken 13.30 - har udenrigsminister Per Stig Møller fremlagt beslutningsforslag B 37, der skal sende Danmark ud i en angrebskrig mod Afghanistan uden FN-mandat.
Det er præcis tre måneder og to dage siden terrorangrebet på World Trade Center den 11. september. Regeringen vil sende Danmark i krig i Afghanistan, selvom der ikke foreligger et FN-mandat. Der ligger kun en bøn fra USA om at støtte kampen mod terrorisme - men det er også nok, mener Venstre:
- Vi vil ikke acceptere indskrænkningen i retten til at kunne leve frit i demokrati uden frygt for, hvornår den næste bombe rammer vores samfund. Bin Laden og al-Qaeda truer og fornægter vores ret til at kunne leve frit og trygt. Angrebet på USA var et angreb på alle i NATO-alliancen, argumenterer Venstres forsvarsordfører.
Han gør samtidig klart, at der ikke skal lægges nogen begræsninger på de danske styrker:
- Opgaven, de danske styrker stilles over for, er i samarbejde med de øvrige allierede under amerikansk ledelse at færdiggøre kampen mod al-Qaeda og Taleban og sikre et fredeligt miljø for det humanitære arbejde! Vi har en forpligtelse til at give et fuldt og helt mandat! Vi støtter naturligvis beslutningsforslag nr. B 37 af hele vores demokratiske hjerte, slutter Ulrik Kragh.

Spørgsmål fra SF og Ø
Imens, Venstre-ordføreren taler, skriver SF og Enhedslisten sig på talerlisten. De har begge en række spørgsmål klar til Ulrik Kragh.
Enhedslistens forsvarsordfører Søren Søndergaard har svært ved at forstå, at et flertal vil haste den vigtige beslutning igennem på få timer.
- Hvad er det, der gør, at denne her beslutning - en beslutning, der kan koste danske soldater livet - skal tages i løbet af 16 timer i det her Folketing? Vi ved, at de svar, vi kan få på denne korte tid, bare vil blive overfladesvar. Vi vil ikke have nogen mulighed for at gå i dybden. Hvad er grunden til, at demokratiet, der skal være i Afghanistan, ikke også skal udstrækkes til det danske Folketing, så vi kan få en reel debat og få et krystalklart grundlag at sende danske soldater af sted på, soldater, som måske risikerer livet ved at blive sendt af sted, spørger han.
Kort efter går SF`s forsvarsordfører Villy Søvndal på talerstolen:
- Hvad er det, der gør, at regeringen ikke mener, den har tid til at afvente at FN's Sikkerhedsråd, der skal forsøge at håndtere internationale konflikter, holder et møde og afgiver sin melding? Hvad er det i øvrigt, der gør, at Danmark sammen med Norge går en fuldstændig anden vej end de øvrige EU-lande i det her og lægger sig fuldstændig i halen på USA i modsætning til FN, som har en mulighed for måske at samle et splittet land, spørger Villy Søvndal.
Socialdemokraterne er ikke særlig meget på i debatten, men partiet er klar til at følge i USA`s fodspor.
- Socialdemokraterne vil ikke modsætte sig gennemførelsen af det her beslutningsforslag! Nu har regeringen over for De Forenede Staters regering præsenteret det her tilbud! Vi føler os forpligtet til ikke at svigte det tilsagn, der er givet De Forenede Staters regering, lyder det fra Lykketoft.
Den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, er klar i sin krigsretorik:
- Vi konservative siger ja til dette forslag. Vi siger ja af tre grunde: Vi siger ja, fordi det er en rigtig beslutning. Vi siger ja, fordi det er en nødvendig beslutning. Og vi siger ja, fordi det er en logisk beslutning! Det drejer sig om at få mad, få tæpper, få telte, få minerydning i gang og så videre. Så den almindelige afghanske familie kan leve en tilværelse, som vi andre jo også ønsker at leve! Danmark har alene og sammen med vores øvrige 17 NATO-allierede stået last og brast med USA og med FN i kampen mod terror, fastslår han.
Klokken 18.40 - efter én time og 40 minutters debat - ophæves førstebehandlingen og politikerne går hver til sit.

Tro mod USA
Næste dag mødes Folketinget igen for at debattere om unge danske soldater skal sendes i krig i Afghanistan.
Klokken 10.15 går Venstres forsvarsordfører Ulrik Kragh endnu en gang som den første på talerstolen. Denne gang for at bringe FN på banen.
- Det er positivt, at vi har muligheden for at kunne hjælpe vores alliancepartnere, når de beder om det. De konventionelle spørgsmål er afklaret i forhold til FN, hvor de rette resolutioner er givet, lyder det fra Ulrik Kragh.
Igen er Enhedslisten de første til at overtage pladsen på talerstolen:
- Der foreligger heller ikke noget FN-mandat. Jeg ved ikke, hvor hr. Ulrik Kragh har fundet det henne? Der foreligger en aktion iværksat af USA, besluttet af USA, og det eneste retlige grundlag, det sådan set hviler på, er beslutninger truffet af USA's præsident. Men det er altså ikke folkeret, gør Enhedslistens udenrigsordfører, Keld Albrechtsen det klart.
Venstre ved godt, at FN endnu ikke er klar til at sende en FN-sikringsstyrke af sted til Afghanistan. Men det gør ikke det store indtryk - for USA har bedt om Danmarks hjælp:
- Vi er udmærket godt klar over, at der foregår nye forhandlinger med henblik på at få en sikringsstyrke i Afghanistan. Det deltager vi i, og vi ser, om der er mulighed for, at der er noget, vi kan bidrage med. Men derfor skal Danmarks alliancepartner, USA, som har bedt om hjælp, ikke vente, mener Ulrik Kragh.
FN-argumentet var ikke en succes. I stedet forsøger Venstre-ordføreren at appellere til Danmarks samvittighed overfor USA:
- Vi har i 52 år stået under USA's vinger og fået beskyttelse via NATO. Der synes jeg, at vi har al mulig grund til at bidrage, når nu vi har muligheden for at kunne betale lidt tilbage. Det har vi både en moralsk og en politisk forpligtelse til, og det påtager vi os gerne. Og det kunne klæde den del af Folketinget, som ikke vil stemme for det her forslag, om de vurderede én gang til, om ikke også de burde gøre det.
Nu har Venstres forsvarsordfører fået talt sig varm.
- Jeg vil forholde mig til, er, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvad der kommer vedrørende FN. Vi ved, at USA har en aktion i gang, hvor de har bedt os som alliancepartnere om at hjælpe med en indsats, der både har til formål at få udslettet de sidste lommer af det terrornetværk, som eksisterer i Afghanistan, plus at sikre miljøet omkring de humanitære opgaver, der allerede er startet. Vi har en politisk og moralsk forpligtelse! Vi er stolte ved den, og det ville være rart, om hele Folketinget ville bakke op om den linje, opfordrer Ulrik Kragh.

Ulande kan betale
Med regeringens beslutningsforslag sender Danmark ét styk C-130 transportfly inklusiv besætning og fire styks F-16 kampfly inklusiv besætning til Afghanistan. I alt skal op til 230 mand kunne sendes ud i seks måneder. Herudover skal der også kunne indsættes specialstyrker, herunder jægerkorpset, med 100 mand.
I alt løber udsendelsen af soldater og kampfly op i 200.000 kroner. Hertil kommer en regning på i alt cirka 600.000 kroner fordelt over de næste fem til seks år til at betale for genopbygningen af Afghanistan ovenpå krigens ødelæggelser.
Det kommer altså til at koste mange penge at føre krig i Afghanistan. Men det findes der råd for: Dansk Folkepartis forsvarsordfører Peter Skaarup har fundet en løsning på, hvem der skal betale:
- Vi kunne da udmærket forestille os, at nogle af de udgifter, vi ser så store problemer med her, kunne finansieres via ulandsbistanden. Vi tror måske nok, at pengene ville være brugt bedre her end til mange af de projekter, som der i dag bruges ulandsbistand på.

Hastværk
I løbet af i torsdag aften og nat har en række af de folkevalgte nået at stille udenrigsministeren 68 spørgsmål om den danske krigsdeltagelse. De sidste spørgsmål bliver stillet klokken fire om morgenen. Klokken 7.50 tikker de sidste svar ind på mail - et par timer før debatten skal starte op igen, og den alvorlige beslutning skal tages: Skal Danmark gå i krig mod Afghanistan.
Enhedslistens Keld Albrechtsen er vred:
- Hvornår kommer svarene? De kommer klokken 3.15 i nat. Så får vi én time til at lave supplerende spørgsmål, fordi der ikke var yderligere oplysninger i de svar ud over det, vi allerede kendte fra bemærkningerne til forslaget. Jeg sad så og lavede 16 udvalgsspørgsmål. Svarene var ikke engang færdige, da vi mødtes i morges klokken 7.00, hvor aftalen ellers var, at de skulle ligge klokken 6.00. Jeg synes, der er tale om et hastværksarbejde, der trækker folketingsarbejdet dybt, dybt ned i niveau, beklager Keld Albrechtsen.

Danmark er i krig
Klokken 12.10 fredag den 14. december er debatten slut.
Få sekunder efter vedtager et flertal i Folketinget en krigserklæring på halvanden linje: 'Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan'.
Efter bare tre timer og 40 minutters debat fordelt over to dage er politikerne klar til at sende Danmark i krig.
101 folketingsmedlemmer stemmer for krigen: 38 medlemmer fra Venstre, ni fra de Konservative, 15 fra Dansk Folkeparti, 32 fra Socialdemokraterne, fem fra Radikale og to fra Kristeligt Folkeparti sender Danmark i krig.
11 stemmer imod krigen: De to socialdemokrater Thomas Adelskov og Lissa Mathiasen bryder partilinjen og og stemmer nej til krigen sammen med to medlemmerne fra Enhedslisten og SF.

Fakta om krigen
Regeringens beslutningsforslag (B 37) om at sende danske soldater i krig i Afghanistan blev fremsat af udenrigsministeren i Folketinget den 13. december 2001. Efter få timers debat - i alt tre timer og 40 minutter - blev det vedtaget dagen efter.
Den 9. januar 2002 ankommer danske soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til Kandahar i Afghanistan. Samtidigt ankommer en ingeniørdeling på 50 personer til hovedstaden Kabul.
I dag har Danmark cirka 750 soldater i Afghanistan. Hovedparten befinder sig i den sydlige Helmandprovins. I alt har 31 danske soldater mistet livet i Afghanistan. De fleste er blevet dræbt af skud og vejsidebomber. Herudover er en række soldater blevet såret og invalideret for livstid.
Taleban er på ingen måde slået. Tværtimod øger de i øjeblikket deres styrke. Osama bin Laden er aldrig blevet fundet. Og USA har netop erkendt, at de måske aldrig finder ham.
De første år af krigen mente 77 procent af afghanerne, at landet udviklede sig i den rigtige retning, i dag gælder det kun 40 procent.
>