Det var reelt et diktat fra den danske, norske og svenske regering, der fik kabinepersonalets danske fagforening til at indgå en minus-overenskomst

Hvis I ikke går med til en yderligere lønnedgang på tilsammen en halv million svenske kroner, vil vi ikke skyde de nødvendige penge i SAS, så flyselskabet kan overleve.
Dette ultimatum fra hovedaktionærerne i SAS fik det danske kabinepersonales faglige organisation CAU for alvor at føle under de netop afsluttede overenskomstforhandlinger.
Og hovedaktionærerne i SAS - det er den norske, svenske og danske stat. Dermed kan man tale om et tredobbelt regeringsindgreb i lønforhandlingerne, som for CAU`s vedkommende sluttede i forligsinstitutionen den 11. marts med en lønnedgang på otte procent.
Udtalelser fra såvel SAS` talsmand Sture Stølen som den danske hovedaktionærs talsmand, finansminister Claus Hjort Frederiksen, bekræfter, at der var tale om et direkte regeringsindgreb i overenskomsterne.
- Det er korrekt, at besparelser på 500 millioner svenske kroner på kabinepersonale og piloter er en betingelse for, at aktionærerne er klar med flere penge, sagde Sture Stølen til Børsen den 9. februar.
Samme dag bekræftede Claus Hjort Frederiksen i Børsen Investor, at 'det er nødvendigt, at de ansatte bidrager til, at SAS kan få en omkostningsstruktur, der er konkurrencedygtig' før regeringen vil skyde flere penge i SAS.'
Før forliget mellem SAS og CAU blev indgået den 11. marts, havde organisationerne for de norske, svenske og danske piloter samt de norske og svenske kabinebesætninger allerede indgået aftaler for godt to milliarder svenske kroner. Kun CAU havde ikke efterkommet sin del af kravet på 77 millioner danske kroner. CAU var dermed udråbt til stopklods for en ny pengestrøm til det kriseramte SAS.
- For os var der tale om ordinære overenskomstforhandlinger. Vi har accepteret en lønnedgang, men vi har også taget os betalt for det med garantier mod social dumping, fortæller CAU`s formand Verner Lundtoft Jensen til Arbejderen.
- Det er ikke, fordi vi mener, at vi skylder SAS noget - tværtimod. Før forliget lå vi lønmæssigt side om side med kabinebesætningerne på lavprisselskabet Norwegian - nu ligger vi så seks-syv procent under, konstaterer han.
CAU-formanden understreger, at hvis man ser på SAS` underskud over de sidste par år, kunne alle i SAS have arbejdet gratis, uden at selskabet ville give overskud.
- Så det er ikke lønnen, der er skyld i SAS` problemer. SAS-ledelsen sagde til os, at de 77 millioner kroner, som lønsænkningen giver dem, var afgørende for selskabets overlevelse. Fem dage efter bliver selskabet idømt en bøde for industrispionage mod Norwegian på 160 millioner norske kroner, siger Verner Lundtoft Jensen og fortsætter:
- Jeg har ikke hørt, at SAS drejer nøglen om af den grund. Men det er da ærgerligt for os, at det, der bliver taget ud af vores lommer, nu havner hos vores konkurrent.