De tre paneldeltagere er tilhængere af økonomisk boykot af Israel. Men når det kommer til akademisk boykot, skilles vandene
af Irene Clausen
Vi er i kantinen på Roskilde Universitets Center (RUC). Det er tirsdag den 16. marts. En række RUC-studerende har inviteret til debatmøde om akademisk boykot af Israel.
Cirka 25 studerende og en enkelt lærer er mødt frem. En gruppe Boykot Israel-aktivister er kommet med toget fra København. Folk sidder med kaffe og mad og kager, mens arrangørerne gør klar. Klokken 13:30 er panelet på plads.
I panelet sidder Yahav Zohar fra Israeli Committee against House Demolition (ICAHD); Morten Thing, forskningsbibliotekar på RUC, og - på video - Said Nimer fra Bir Zeit Universitetet, Ramallah.
De tre paneldeltagere er alle tilhængere af økonomisk boykot af Israel. Men når det kommer til akademisk boykot, skilles vandene. Samme holdninger går igen blandt publikum.) Said Nimer fra Bir Zeit lægger ud med et filmet indlæg.
Støtter akademisk boykot
Said Nimer taler på skærmen entusiastisk om den internationale kampagnen Boycott, Divestment and Sanctions (boykot, deinvester og sanktioner) som han i fire år har været aktiv i. Han går 100 procent ind for boykot af 'den israelske akademiske verden'.
Said Nimer er fra det palæstinensiske universitet Bir Zeit og har på egen krop oplevet, hvordan den israelske besættelsesmagt chikanerer og diskriminerer studerende og lærere på palæstinensiske universiteter. Han ser universiteterne i Israel som vigtige instrumenter i den zionistiske besættelse af Palæstina.
- Som bekendt fungerer universiteterne som vigtige ideologiproducenter, siger han.
- De er vigtige komponenter i forhold til skabelsen af tanker og meninger, og siden besættelsen i 1967 har de israelske universiteter uden undtagelse været blinde i forhold til besættelsen.
Hvis man kritisere besættelsen som professor Ilan Pappe gør i sine bøger, for eksempel i The Ethnic Cleansing of Palestine, bliver man straffet af det israelske akademiske miljø. Ilan Pappe måtte forlade Haifa Universitetet og rejse til Storbritannien.
Ved at gå ind for akademisk boykot af Israel viser man sin solidaritet med modige folk som Ilan Pappe. Samtidig vil akademisk boykot få folk i Israel til at reflektere, mener Said Nimer og slutter med ordene:
- Jeg håber, at I studerende og akademikere vil bakke op om akademisk boykot!! Opfordringen vækker stort bifald.
Boykot G4S - frem for universiteter
Yahav Zohar fra ICAHD (se faktaboks) mener ikke, at det er så enkelt, som Said siger.
Det er rigtigt at israelske universiteter er involveret i militær træning og udvikling af militært udstyr. Men så må man boykotte våben og militær. Det kan folk forstå.
Da han ankom til RUC så han logoer fra sikkerhedsfirmaet G4S på bygningerne. G4S arbejder med sikkerhed på den besatte Vestbredden.
- Få universitetet her til at afbryde samarbejdet med Group 4S, opfordrer han.
Det er vigtigt med boykot af Israel, uden pres udefra ændrer Israel ikke sin politik. Men det er vigtigt i første omgang at boykotte våben og sikkerhed og store firmaer. Man skal vælge sit aktuelle fokus ud fra, hvad der mobiliserer, og man mobiliserer lige nu bedre omkring våben og sikkerhed end omkring akademisk boykot, mener Yahav Zohar.
Akademisk boykot kan være rigtigt på længere sigt. Og Ilan Pappe blev ikke frosset ud af sit universitet, men forlod Israel på grund af socialt pres. Jeff Halper, formand for ICAHD, går offentligt ind for BDS-kampagnen og har intet problem med det israelske universitet, han arbejder på. Hvis man vil lave akademisk boykot, skal man, som BDS-kampagnen anbefaler, boykotte universiteter, ikke enkeltpersoner på universiteterne, siger Yahav Zohar.
Israel og Sydafrika kan ikke sammenlignes
Morten Thing fortæller, at han er medlem af European Jews for a Just Peace, men at han her på mødet taler på egne vegne.
Morten Thing er imod Israels besættelse, som er ulovlig. Fokus i kampen mod besættelsen må være forholdene i de besatte områder. Her skal man især koncentrere sig om boykot af bosætterprodukter og opfordre EU til at boykotte bosætterprodukter, ligesom man skal opfordre EU til at opsige associeringsaftalen med Israel.
BDS er en vigtig international kampagne, fordi fokuserer på besættelsen. Men Morten Thing er ikke enig i alle kampagnens elementer.
Akademisk boykot er ikke en god ide, for den vil også ramme de kritiske stemmer på universiteterne i Israel. Og Morten Thing mener, at det er forkert at sammenligne Boykot af Israel med den tidligere Boykot af Sydafrika.
Mens der i Sydafrika var flertal for boykot, så er det ikke tilfældet i dag i Israel. Her er flertallet imod boykot. I stedet for akademisk boykot kan man invitere israelske studerende og lærere til Danmark og sende danske studerende til Israel for at lære mere om besættelsen. Og invitere post-zionistiske israelske historikere til Danmark.
Så er der åbent for debat. Spørgsmål og kommentarer flyver gennem luften.
Studerende må ikke tale om besættelsen
Lektor Klaus Schulte kan godt lide forslaget om boykot af G4S. Det kan være et vigtigt signal at sende til universiteter i Israel og Danmark, at RUC boykotter G4S. Han foreslår, at RUC indkalder til en konference om situationen i de besatte områder.
Men lektoren mener, at det er et slag i luften at lave akademisk boykot. Det vil ikke få opbakning i den danske befolkning, heller ikke i den israelske befolkning.
Flere studerende mener, at det kunne være en fin ide at få RUC til at bakke om BDS-kampagnen. En studerende er helt uenig med Morten Thing i, at man kan lære om besættelsen ved at opholde sig på et israelsk universitet.
Hun har været på Haifa Universitetet i Israel. Der lærte hun, at i Israel-Palæstina konflikten er der tale om to lige parter. Palæstinenserne er terrorister, og Israel forsvarer bare sin sikkerhed. Man måtte ikke tale om besættelsen, og man måtte ikke skrive om besættelsen. Hun fik ikke lov til at rejse til de besatte områder. Hvis hun gjorde det, ville hun blive bortvist. Hun siger, at hun i dag - til forskel fra tidligere - går 100 procent ind for akademisk boykot.
Fakta om ICAHD
The Israeli Committee Against House Demolition, som Yahav Zohar kommer fra, er en israelsk organisation som blev dannet i 1967 for at stoppe Israels besættelse af Palæstina.
ICAHD`s hovedfokus er modstanden mod Israels hus-ødelæggelser.
Siden 1967 har Israel ødelagt 24.000 huse for at fordrive palæstinenserne fra Vestbredden, Gaza og Østjerusalem. Israel vil tvinge palæstinenserne til at leve i små indbyrdes isolerede enklaver for at umuliggøre dannelsen af en levedygtig palæstinensiske stat.
ICAHD arbejder med oplysning, med fysisk modstand mod bulldozere, med mobilisering af journalister, advokatbistand, international overvågning og samarbejde med palæstinensiske organisationer. Jeff Halper er formand og har flere gange besøgt Danmark. Læs mere på: www.icahd.org
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278