Der er brug for et uafhængigt organ, hvis de overvågedes rettigheder skal sikres, fastslår tidligere justitsminister og formand for Retssikkerhedsfonden

Det er op til Politiets Efterretningstjeneste (PET) selv at afgøre, om de overvågede under den kolde krig skal have indsigt i deres PET-mappe.
Det fastslår den nye justitsminister Lars Barfod i et svar til Arbejderen. Ministeren oplyser, at 'Politiets Efterretningstjeneste selv træffer afgørelse' om aktindsigt.
Justitsministeren indrømmer i sit svar til Arbejderen, at 'der vil således forekomme tilfælde, hvor den pågældende ikke vil kunne få indsigt i sin sagsmappe hos Politiets Efterretningstjeneste'.
Et afslag fra PET kan dog ankes hos Justitsministeriet.
Dén fremgangsmåde er ikke god nok - den sikrer nemlig ikke de overvågede en uafhængig behandling, advarer tidligere justitsminister og nuværende formand for Retssikkerhedsfonden, Ole Espersen:
- Der er brug for et uafhængigt organ, som kan tage stilling til spørgsmålet om aktindsigt for alle registrerede i PET`s arkiver. Justitsministeriet og PET er selv parter i sagerne. Risikoen med den nuværende fremgangsmåde er, at myndighederne vil være for restriktive og ikke giver de overvågede lov til at se de oplysninger, som PET har liggende om dem. Det er ikke tilfredsstillende, siger Ole Espersen til Arbejderen.
- Spørgsmålet om aktindsigt er helt centralt. Det er en forudsætning for, at vi kan føre kontrol med myndighederne. Derfor må vi håbe på, at Folketingets Wendler-Petersen udvalg (der i mere end ti år har arbejdet på forslag til mere kontrol med PET, red.) snart kommer med deres udspil, fortsætter han.
Men i regeringspartiet Venstre er der ikke opbakning til kravet om uafhængighed og nye regler om mere åbenhed i PET:
- Jeg ser intet problem i, at det er PET selv, som vurderer, om der skal gives aktindsigt. Selvfølgelig skal PET tilbageholde interne arbejdspapirer. Aktindsigt vil give indsigt i efterretningstjenestens arbejdsmetoder og kilder. Det vil skade samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, hvis den danske efterretningstjeneste bliver kendt for at give aktindsigt i sine arbejdsmetoder og arkiver. Også selvom sagerne er over 20 år gamle, siger Venstres retsordfører, Kim Andersen til Arbejderen.