I landets rigeste kommuner lever indbyggerne op til tre år længere end i de fattigste kommuner.
Fattigdommen i Danmark stiger og stiger, og der er nu godt 200.000 danskere, der lever i relativ fattigdom. Hvis de studerende tælles med, er tallet helt oppe på 304.000.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen viser samtidig, at fattigdommen er særdeles skævt fordelt på Danmarkskortet.
Københavns Kommune har med syv procent af sine indbyggere den suverænt største procentdel af fattige, tæt forfulgt af yderkantsområder som Morsø, Lolland, Langeland, Tønder og Bornholm, hor omkring fem procent af indbyggerne lever i fattigdom.
Omvendt er der relativt færrest fattige i Københavns og Århus’ omegnskommuner.
– Hvis tendensen fortsætter, vil vi opleve en stadig større social og økonomisk forskel på tværs af landet, siger chefanalytiker i AE-rådet, Jonas Schytz Juul.
På baggrund af det stigende problem opfordrer Erhvervsrådet endnu engang regeringen til at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse.
Den stigende fattigdom betyder ikke bare større geografisk ulighed, men også mere skævt fordelt sundhed.
AE-rådet har undersøgt danskernes medicinforbrug, lægebesøg og restlevetid, og konkluderer, at der er stor geografisk ulighed i danskernes sundhedstilstand.
Det betyder, at en række yderkantskommuner samt København og flere af hovedstadens omegnskommuner har flest syge og kortere restlevetid end i resten af landet.
Modsat er mange af de nordsjællandske kommuner blandt den fjerdedel af kommuner, der har færrest meget syge.
Uligheden viser sig mest markant, når man ser på danskernes forventede restlevetid. Her er en forskel på helt op til tre år imellem kommunerne.
Den nye undersøgelse får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at understreget behovet for en styrket indsats for mere lighed i sundhedssystemet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
