18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Opposition vil stoppe den sorte røg

Opposition vil stoppe den sorte røg

Onsdag, 05. maj, 2010, 11:01:48

En samlet opposition vil gøre Danmark fri for fossile brændstoffer i 2050. Greenpeace er begejstret, mens Venstre vrisser af planen.

Opposition vil stoppe den sorte røg
Freja Wedenborg
Allerede i 2035 kan el- og varmesektoren gøres fri for fossile brændstoffer, mener den samlede opposition bag klimaplanen.

En samlet opposition vil gøre Danmark fri for fossile brændstoffer i 2050. Greenpeace er begejstret, mens Venstre vrisser af planen.
Et Danmark helt uden kul, olie og gas i 2050.

Sådan lyder visionen i klimaplanen »KlimaDanmark 2050«, som en samlet opposition fremlagde i går.

– Det land, der først gør sig fri af kul, olie og gas, giver en gave til sin befolkning og erhvervsliv. Det vil skabe et boom af de arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden – til ufaglærte, faglærte og højtuddannede. Det giver os råd til det velfærdssamfund, vi gerne vil have, siger Villy Søvndal, formand for SF.

Også Radikale, Socialdemokraterne og Enhedslisten slutter op om planen, som satser på at gøre el- og varmesektoren fri for fossile brændstoffer allerede i 2035, mens det vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren.

Planen vækker begejstring hos Greenpeace. Klima- og energiekspert Tarjei Halland mener, at den kan bringe Danmark tilbage i den førerposition, som han synes, regeringen har saboteret.

– Planen kommer på et tidspunkt, hvor den danske regering sidder på hænderne og har pantsat sin handlekraft i en klimakommission, hvis anbefalinger vi ikke engang kan være sikre på, at regeringen vil lytte til, når de udkommer i september, siger Tarjei Halland.

KlimaDanmark 2050 bliver modtaget anderledes køligt i regeringspartiet Venstre, hvor energipolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt mener, at den er urealistisk.

– Efter klimakommissionen er kommet med sit udspil, vil regeringen komme med en realistisk plan for, hvornår Danmark kan være fri af fossile brændsler sammen med en konkret plan for, hvordan vi når målene, og hvad det koster, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2010 - 11:01   03. sep. 2012 - 12:49

Indland