Universitetsstuderende aktionerede i går mod forslag om at indføre brugerbetaling i uddannelsessystemet.
Lad de studerende betale selv og få flere til at tage en uddannelse.
Sådan lyder budskabet fra erhvervslivets tænketank Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA).
Den udmelding fik i går universitetsstuderende fra København og Roskilde til at gå i aktion. Det skete samtidig med at DEA fremlagde sin rapport, der peger på brugerbetaling, på en konference.
I festtøj og med banner, kager og danske flag bød de studerende konferencedeltagerne velkomne.
– Vil vil gerne fra start sende et klart budskab om, at vi studerende er imod brugerbetaling og vil fastholde den gratis uddannelse. Så for at fejre det danske gratisprincip, deler vi gratis kage med danske flag ud, siger Bjarke Rubow, som studerer europæisk etnologi på Københavns Universitet, til Arbejderen.
Aktionen undrer DEA’s administrerende direktør Stina Vrang Elias, der mener, at de studerende er virkelighedsfjerne.
– De bliver nødt til at se realiteterne i øjnene. Vi kan ikke bare tvinge politikerne til at give flere penge. Og hvis vi alene finansierer universiteterne med de offentlige midler, der er til rådighed i dag, så risikerer vi, at kvaliteten af universitetsuddannelserne svækkes. Og det kan bestemt ikke være i de studerendes interesse, siger Stina Vrang Elias til Arbejderen.
De studerendes formand Mikkel Zeuthen giver direktøren ret i, at de ikke ønsker dårligere uddannelse, men han mener ikke, at kvaliteten kun kan sikres ved hjælp af brugerbetaling.
– Vi har længe råbt op om, at vi har brug for flere penge for at fastholde kvaliteten. Men vi hopper ikke på præmissen med, at pengene er nødt til at komme fra os selv, fordi det offentlige har smækket kassen i. Politik er ikke en statisk størrelse, og jeg tror på, at vi kan lykkes i at overbevise den danske befolkning og politikerne om, at vi har behov for flere offentlige midler, siger Mikkel Zeuthen til Arbejderen.
Konkret vil DEA gøre kandidatuddannelsen på universiteterne til en betalingsuddannelse. Det er dog først, når de studerende er kommet ud på arbejdsmarkedet, at regningen skal betales. Derfor frygter Stina Vrang Elias ikke, at brugerbetalingen vil afskrække unge fra at tage en lang videregående uddannelse. Tværtimod ønsker DEA, at flere unge uddanner sig.
– Den udmelding er helt sort. Hvis vi selv skal til at betale for vores kandidatuddannelse, så er det klart, at det vil skille dem fra, som er bekymrede for at gældsætte sig. Og her kan man frygte, at de unge som kommer fra hjem, hvor der er ikke er tradition for at tage en lang uddannelse, vil være mindre villige til at løbe den risiko, slutter Mikkel Zeuthen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
