10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbund opruster til velfærdskamp

Forbund opruster til velfærdskamp

Tirsdag, 11. maj, 2010, 09:38:38

Torsdag i næste uge samles tillidsfolk fra 11 faglige organisationer til stormøde i Fredericia i protest mod regeringens planer om at spare 8000 offentlige job.

Torsdag i næste uge samles tillidsfolk fra 11 faglige organisationer til stormøde i Fredericia i protest mod regeringens planer om at spare 8000 offentlige job.
Under overskriften »Hold sammen på Danmark« kalder 11 fagforbund til stormøde torsdag i næste uge.

Forbundene har ikke tænkt sig stiltiende at acceptere regeringens seneste udspil om at skære dybt i de offentlige budgetter og spare 8000 job væk i kommunerne.

– Som faglig organisation tager vi skarpt afstand fra en politik, som betyder afskedigelser og forringelser af vores velfærd, lyder Socialpædagogernes Landsforbunds begrundelse for at mobilisere sine tillidsfolk til stormødet.

Socialpædagogerne og Dansk Sygeplejeråd understreger, at forringelserne går ud over alle samfundsgrupper, og at det derfor er vigtigt at offentligt og privat ansatte finder sammen.

Stormødet finder sted den 20, maj – samme dag som Kommunernes Landsforening (KL) indleder forhandlinger med regeringen om næste års økonomi i kommunerne.

Arrangørerne af stormødet lægger da heller ikke skjul på, at ét af formålene med at samle tillidsfolk fra hele landet er at lægge størst muligt pres på netop økonomiforhandlingerne.

Programmet for dagen er i store træk på plads. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er indbudt til at svare på spørgsmålet: Hvad gør kommunerne / regionerne?

Der bliver også plads til fortællinger fra »hverdagens velfærd« og forslag til, hvad man kan gøre lokalt. Ligesom programmet byder på et indspark fra økonom Lars Andersen fra AE Rådet, der vil fremlægge beregninger på, hvad det koster at investere i arbejdspladser frem for at skære på den offentlige service.

Programmet kan ses på www.foa.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2010 - 09:38   03. sep. 2012 - 12:49

Indland