18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Greenpeace besøger Statoil

Greenpeace besøger Statoil

Tirsdag, 11. maj, 2010, 10:32:07

Statoil – som ejes af blandt andre danske pensionsselskaber – har opkøbt kæmpe skovområde for at sætte gang i CO2-svinende olieproduktion.

Greenpeace besøger Statoil
Greenpeace
Aktivister fra Greenpeace hængte i går morges et banner med teksten: »Statoil ud af tjæresand« op ved Statoils olieraffinaderi i Kalundborg.

»Statoil ud af tjæresand.«

Sådan lyder teksten på det banner, som miljøorganisationen Greenpeace i går morges hængte op ved Statoils olieraffinaderi i Kalundborg.

Oliefirmaet har købt rettighederne til at udvinde olie i et område på 1100 kvadratkilometer i Alberta i Canada – et område på størrelse med Lolland. Her vil Statoil udvinde olie af sandet under områdets enorme skovareal. Aktionen sker for at sætte fokus på de massive miljøødelæggelser, som ifølge Greenpeace vil være resultatet af Statoils indtog i skoven.

– Store dele af skoven er blevet mejet ned for at gøre plads til, at Statoil kan komme til sandet, de vil udvinde olie fra. Desuden er det en utrolig energikrævende proces at udvinde olien, siger en af dem, som deltog i aktionen, Christina Koll fra Greenpeace til Arbejderen.

Normalt forbruger Statoil syv kilo CO2, når der skal udvindes en tønde råolie på boreplatforme i Nordsøen. Men når der skal udvindes olie af sand, er CO2-udslippet helt oppe på 100 kilo, påpeger Greenpeace.

Men hos Statoil handler det om at holde olieprisen i ro:

– Hvordan skal vi imødekomme den massive efterspørgsel på energi, hvis ikke vi tager resurser som tjæresand i brug? Mængden af tilgængelig olie svinder konstant. Ulandene få et gigantisk problem, hvis vi mangler olie og prisen bliver afsindig høj, siger informationschef Kai Nielsen fra Statoil-koncernens hovedkvartér i London til Arbejderen.

– Vi har bygget et forsøgsanlæg, som skal producere 10.000 tønder råolie om dagen. Vores mål med forsøget er, at nedsætte CO2-udslippet med 40 procent inden år 2025. Vi skulle gerne op at producere cirka 200.000 tønder råolie om dagen, før det bliver rentabelt, uddyber Kai Nielsen.

Greenpeace har det seneste år opfordret Statoils aktionærer til at stemme for miljøorganisationens forslag til Statoils generalforsamling den 19. maj i Stavanger. Forslaget går ud på, at Statoil trækker sig ud af tjæresands-projektet i Canada.

En række danske pensionsselskaber (blandt andre PKA, Danica Pensionog Nordea Pension) har investeret millioner af kroner i Statoil. Statoil begynder at udvinde olien i starten af 2011.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2010 - 10:32   03. sep. 2012 - 12:49

Indland