Hvis kommunerne nægter at skrive under på en økonomiaftale, kan konflikten i sidste ende koste regeringen taburetterne, vurderer kommunalforsker.
Hvis Kommunernes Landsforening lytter til de offentligt ansatte og siger nej til at indgå en økonomiaftale med regeringen, der viderefører de stramme rammer, kan det i sidste ende få taburetterne til at vakle under regeringen.
Det mener Poul Erik Mouritzen, kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
– Hvis KL ikke indgår en økonomiaftale med regeringen, må regeringen forsøge at få stemt politikken igennem i folketinget i stedet. Det kræver et flertal, som Dansk Folkeparti ikke ser ud til at ville sikre, med deres seneste udmeldinger mod besparelser på de ældre, siger Poul Erik Mouritzen til Arbejderen.
– Så kan regeringen blive nødt til at gøre det til et kabinetspørgsmål og true Dansk Folkeparti med at udskrive valg.
EN GANG PÅ 30 ÅR
Det er kun sket en eneste gang i de sidste 30 år, at kommunerne har nægtet at indgå økonomiaftale med regeringen. Og Poul Erik Mouritzen tror heller ikke, at det er et sandsynligt scenarie i år.
– Jeg tvivler stærkt på, om KL vil lade sig påvirke af de offentligt ansattes krav. Hvis de skal afvise aftalen med regeringen, skal kommunerne regne med at få et bedre resultat ved at sige nej end ved at sige ja, forklarer kommunalforskeren.
En intern splittelse imellem kommunerne vil dog kunne være med til at få KL's bæger til at flyde over ved forhandlingsbordet, vurderer Poul Erik Mouritzen.
– Det kan ske, hvis presset stiger fra den store gruppe af kommuner, der er ekstra hårdt trængte økonomisk. Hvis det interne sammenhold i KL ramler, og kommunerne vurderer, at de aldrig vil kunne levere den vare de lover, med de rammer økonomiaftalen lægger op til, kan det ende med et nej, siger han.
Selvom Socialdemokraterne som parti vil stå stærkt ved et valg udskrevet på spørgsmålet om kommunernes økonomi, tvivler Poul Erik Mouritzen dog på, at de socialdemokratiske medlemmer i KL's top vil gå forrest i økonomiforhandlingerne med et brud på regeringens rammer.
– De socialdemokrater, der sidder i KL's bestyrelse, tænker traditionelt mere som kommunalpolitikere end som Christiansborg-politikkere. De handler efter, hvad der er i kommunernes interesse og lader sig ikke diktere af en national partilinje, mener han.
EU'S KRAV
Poul Erik Mouritzen har som medlem af regeringens strukturkommission været med til at forme det kommunale landskab, som det ser ud i dag.
Og uanset udfaldet af dette års økonomiforhandlinger, er han ikke bange for, at den stadigt større kløft mellem regeringens krav og kommunernes økonomi, for alvor kan sætte det kommunale selvstyre under pres.
– Uanset om vi har en socialdemokratisk eller borgerlig regering, har den brug for kommunerne til at tage skraldet, når der skal holdes igen i den økonomiske politik. Hvis Folketinget skal fastlægge kommunernes økonomi, bliver det alt for tydeligt, hvor ansvaret ligger, påpeger professoren.
Selv hvis konflikten ender med et valg og en ny regering, tvivler han på, at den kommunale virkelighed kommer til at forandres synderligt.
– Den nye regering vil i første omgang blive nødt til at føre en mere lempelig politik overfor kommunerne, men derefter tror jeg de vil føre nøjagtig den samme politik som den nuværende regering. Det er de simpelt hen nødt til af hensyn til landets konkurrenceevne og EU's krav til, hvor stort et underskud de offentlige budgetter må have, mener Poul Erik Mouritzen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
