Undervisningsministeren truer de kommunale politikere med dagbøder, hvis ikke de opfylder lovens minimumskrav for timer i folkeskolen.
Eleverne har fået nok af dårlige vikarer, nedslidte skoler, stramme budgetter og tomme løfter.
Det stod helt klart, da foreningen Danske Skoleelever i går inviterede til topmøde om folkeskolen. Det foregik på Rådmandsgade Skole i København. Både undervisningsministeren, den københavnske børne- og ungeborgmester samt formændene for lærerne og skolelederne mødte frem.
Eleverne startede debatten med at fremlægge ti bud på en skole i verdensklasse. De kræver blandt andet en mere tidssvarende afgangsprøve, flere valgmuligheder, bedre efteruddannelse til lærerne og minimumskrav til vikarer.
Undervisningsminister Tina Nedergaard bebudede den helt store oprydning i folkeskolen, hvor det skal være slut med for få timer, aflyste timer og hjemmearbejdsdage.
– Det er ikke fordi, at vi ikke har mange gode skoler.men vi kan ikke klare os med middelmådige resultater. Det afgørende er, at eleverne trives, slog ministeren fast.
35 i klassen
De øvrige i panelet nikkede med omkring betydningen af trivsel. Det samme gjorde de omkring 150 folkeskoleelever fra hele landet, som deltog i høringen.
– Det er vigtigt, at trives for at kunne lære. Men hvordan kan vi trives, når der sidder 35 elever i klasselokalet? Hvordan kan vi trives, når toiletterne er så klamme, at man ikke vil bruge dem? Hvordan kan vi trives, når skolerne ligner noget fra 1800-tallet, spurgte Mads Wejersøe fra Odense og indhøstede bragende klapsalver fra salen.
Han var utilfreds med, at ministeren undlod at svare direkte på hans spørgsmål. Efter at der var blevet rykket for svar, erklærede ministeren:
– Selvfølgelig betyder de fysiske rammer noget. Men det er altså ikke regeringen, som ødelægger lokummerne. Det er jo sådan, at hvis en skole får nye toiletter bliver de hurtigt uhumske igen. De bliver ødelagt af unge, som ikke trives.
Den udlægning afviste børne- og ungdomsborgmester Anne Vang til stor begejstring for eleverne.
– Jeg tror ikke, at det er de unge, som ødelægger toiletterne.men vi har haft en svær økonomisk situation i København, hvor der ikke har været penge til at renovere skolerne, sagde hun og roste samtidig regeringen for, at den langt om længe har åbnet for, at kommunerne må bruge penge på at sætte skoler i stand.
Tina Nedergaard og Anne Vang havde også forskellige holdninger omkring skolernes budgetter.
– Faktum er, at vi aldrig nogensinde tidligere i Danmark har brugt så mange penge i folkeskolen, sagde ministeren.
– Det er rigtigt, at vi bruger flere penge i den københavnske folkeskole i år end sidste år, men der er også kommet flere børn. Vi bruger færre penge per barn, fastslog Anne Vang.
Det samme oplever eleverne i Roskilde, fortalte Lea, der sidder som elevrepræsentant i en skolebestyrelse.
– Vi knokler med at få budgettet til at hænge sammen og få råd til vikarer. Der er kommet færre penge per elev, sagde hun.
Trussel om bøder
Undervisningsministeren erklærede, at på landsplan er der i gennemsnit blevet flere penge per elev uanset oplevelserne fra København og Roskilde. Hun mener, at problemet er dårlig økonomistyring i kommunerne og truede med sanktioner overfor politikere, som ikke opfylder lovens mindstekrav til for eksempel timetal.
– Jeg er klar til at idømme kommunalpolitikere dagbøder, hvis de ikke overholder loven. De kan blive lige så sure, de vil, det er stensikkert, at jeg vil bruge det redskab, sagde Tina Nedergaard.
Diskussionen fik lærerformand Anders Bondo til at efterlyse en undersøgelse af, hvor pengene bliver af i den danske folkeskole. Hvordan kan det være, at der fyres lærere samtidig med at regeringen siger, at vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Efter hans mening er omdrejningspunktet for en forbedring af folkeskolen i øvrigt at sikre nok af dygtige og engagerede lærere.
– Derfor skal vi have en bedre læreruddannelse, som er femårig og vi skal uddanne mange flere lærere end i dag, sagde han.
Blandt eleverne var der tilfredshed med topmødets forløb.
– Vi tager vores ideer med, når vi på torsdag sammen med andre organisationer mødes med statsministeren om regeringens 380 graders eftersyn af folkeskolen. Og så hiver vi fat i paneldeltagerne igen om et år for at se, hvad der er sket, erklærede Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
