Ekstra Bladets minut for minut-dækning af klimademonstrationen den 12. december var en vigtig brik i politiets overblik over demonstrationen.
Politiets »kile« i den store, fredelige klimademonstration den 12. december blev indsat for tidligt.
Det indrømmede den ene af politiets i alt fire indsatsledere under klimatopmødet, Henrik Orye, i Københavns Byret tirsdag. Han var indkaldt som vidne for at redegøre for Danmarkshistoriens største massetilbageholdelse, som fandt sted klokken 15.10 på Amagerbrogade den 12. december.
Retten skal tage stilling til 250 demonstranters klager over politiets massetilbageholdelser fordelt over fem forskellige dage under klimatopmødet.
Henrik Orye var ansvarlig for at sætte den første kile ind i den fredelige demonstration, som samlede omkring 100.000 mennesker.
– Det havde nok været lidt bedre, hvis vi havde ventet ti sekunder med at indsætte kilen. Så havde vi undgået at ramme nogle, der ikke var en del af sort blok, sagde Henrik Orye.
Politiet anholdt knap 1000 mennesker, langt de fleste helt fredelige demonstranter. Henrik Orye erkender, at 50 deltagere i den sorte blok, som politiet efter sigende gik efter, slap væk.
– Vi fik ikke den bagerste del af sort blok med. Det måtte vi bare leve med. De blev sendt videre med demonstrationen, forklarede indsatslederen.
Knap 1000 anholdt
Før aktionen befandt han sig i en sidegade til Amagerbrogade, og kunne ikke selv se demonstrationen. Derfor var han helt afhængig af de informationer, han fik fra sine kollegaer – og fra Ekstra Bladet. Ekstra Bladets minut for minut-dækning af klimademonstrationen den 12. december var en vigtig brik i politiets overblik over demonstrationen.
– Jeg havde internet på min mobiltelefon. På Ekstra Bladet kunne jeg få bedre positions-angivelser af demonstrationen, end dem vi selv kunne give, forklarede indsatslederen.
Det var den centrale kommandocentral – der holdt til inde på Københavns Politigård – der traf beslutningen om at sort blok skulle tilbageholdes.
Indsatsledelsen på stedet var blevet orienteret om, at den sorte blok bestod af 200-350 personer. Men politiet endte med at tilbageholde knap 1000 personer. Derfor måtte man kunne sige sig selv, at en væsentlig del af de tilbageholdte ikke tilhørte den sorte blok, påpegede advokat Knud Foldschack.
– Det var ikke min vurdering, lød det korte svar fra Henrik Orye.
Politifolkene, der bevogtede de tilbageholdte, foretog på stedet en vurdering af, hvem der skulle have lov til at gå, og hvem der skulle sættes i futtog og køres til klimafængslet.
– Tilbageholdte, som vi kunne se åbenlyst ikke tilhørte sort blok, fik lov til at gå videre, forsikrede indsatslederen i modsætning til beskrivelser fra en række af de tilbageholdte.
Han var til stede på Amagerbrogade i samtlige fire og en halv time – fra klokken 15.10, hvor massetilbageholdelsen blev iværksat til klokken cirka tyve, hvor de sidste demonstranter blev rejst fra den kolde jord og kørt til klimafængslet.
Indgreb var planlagt
Men hvordan kunne politifolkene på stedet se forskel på, hvem der tilhørte sort blok og hvem der ikke tilhørte sort blok? Blev der kigget på alder, piercinger eller tøjstil, spurgte advokat Hanne Reumert.
– Det er svært at sætte et fuldstændigt kriterie for, hvordan sort blok ser ud. Det er summen af alle mulige ting. Den slags ved man bare efter mange års erfaring. Men hvis der sidder en orange Hare Krishna munk, vil der jeg da nok tænke, at han ikke hører til her, forklarede indsatslederen.
Hvorfor var det nødvendigt at tage de mange demonstranter med til klimafængslet i Valby, ville forsvarerne vide.
– De skulle registreres. Og for at der ikke skulle være fuldstændig anarki, som vi har set i resten af verden – senest i Grækenland og i Thailand, forklarede indsatslederen.
Henrik Orye bekræftede, at han flere dage i forvejen havde været ude og kigge på området for at se, hvor der kunne laves en massetilbageholdelse i den fredelige demonstration.
– Vi kendte demonstrationsruten på forhånd. Derfor havde vi i forvejen været ude på ruten og drøftet flere steder, hvor vi kunne lave et taktisk indgreb, hvis der skulle opstå problemer, fortalte han i retten.
Retssagen fortsætter i dag med behandling af tilbageholdelser ved klimaprotester den 14. og 15. december sidste år.
Retsmødet på mandag den 31. maj er afsat til at behandle politiets ageren ved demonstrationen ude ved Bella Centret den 16. december. Indtil videre er der ikke fastsat flere retsmøder i sagen. Det vides endnu ikke, hvornår der falder dom.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
