De seneste dages kritik af VKO-blokkens beslutning om at skære kraftigt i børnechecken til børnerige familier har presset regeringen og Dansk Folkeparti til at lave en ny aftale. Loftet for hvor mange penge, den enkelte familie kan få, hæves fra de planlagte 30.000 kroner om året til 35.000 kroner. Desuden kommer der en tre-årig indfasningsperiode, hvor ingen familier vil kunne miste mere end 12.000 kroner.
For at sikre den planlagte nedskæring beskæres børnefamilieydelsen samtidig med fem procent for alle familier uanset antallet af børn. En gruppe unge fra www.nejtilpakken.dk aktionerede i går i København mod den nye aftale, som de ikke mener, er en forbedring. De opfordrer danskerne til at deltage i den store demonstration mod spareplanen 8. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278