08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vagt: Sort blok undgik knibtang

Vagt: Sort blok undgik knibtang

Fredag, 18. juni, 2010, 10:08:20

De spørgeskemaer som en række masseanholdte har afleveret, viser systematiske krænkelser af rettigheder, mener advokat.

Vagt: Sort blok undgik knibtang
Martin Mounzer
Demonstrationsvagten Kasper Ertmar er en af de vidner, der i går var mødt op i byretten for at fortælle om politiets systematiske krænkelser af rettigheder under den store klimademonstration i december.

Den sorte blok var ikke en del af politiets knibtang på Amagerbrogade.

Det kunne en af fagbevægelsens demonstrationsvagter i går fortælle i Københavns Byret, der behandler 250 borgeres klagesager over politiets massetilbageholdelser under klimatopmødet.

Demonstrationsvagten Kasper Ertmar gik forrest i demonstrationen og blev kaldt tilbage i optoget for at hjælpe andre kollegaer med at holde styr på en sort blok. Men så langt nåede Kasper Ertmar ikke – på vej tilbage blev han nemlig stoppet af den forreste del af politiets knibtang.

– Den sorte blok, som vi skulle ned og hjælpe vores kollegaer med at holde styr på, blev ikke frihedsberøvet. På grund af politiets knibtang kunne jeg ikke komme ned og hjælpe de andre demonstrationsvagter, fortalte demonstrationsvagten, Kasper Ertmar i retten.

Kasper Ertmar blev stående udenfor politiets knibtang i tre-fire timer:

– Jeg så ingen fra sort blok i den gruppe, som var lukket inde, uddybede han.

Vidnets forklaring var ikke det eneste, der gav politiets forsvarer – kammeradvokaten – grå hår i hovedet:Advokat Knud Foldschack fremlagde 29 besvarelser på de spørgeskemaer, han har sendt ud til de tilbageholdte.

Stort set ingen så uroligheder. 19 sad seks timer eller mere i strips. Langt de fleste blev nægtet vand i fire til otte timer. En tredjedel blev nægtet adgang til toilet. Ni modtog ikke en klagevejledning. Alle – undtagen én – fik ikke lov til at kontakte pårørende.

– De mange enslydende forklaringer viser tydeligt, at er politiets systematisk overtrådte demonstranternes rettigheder på næsten alle tænkelige måder, siger Knud Foldschack til Arbejderen og uddyber:

– Demonstranterne blev tilbageholdt, selvom ingen havde oplevet uro i demonstrationen. De fik ingen informationer om, hvorfor de var tilbageholdt. De blev nægtet vand, mad og adgang til toilettet - og fik i det hele taget en uværdig behandling af betjentene på stedet.

Retssagerne om masseanholdelserne fortsætter til august.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2010 - 10:08   03. sep. 2012 - 12:49

Indland