Arbejdsløsheden falder i de officielle tal, men det samme gør antallet af job. Tallene snyder, advarer AE-rådet

Økonomisk isvinter fortsætter

Vi vurderer, at beskæftigelsen vil falde med yderligere 15.000-20.000 personer inden udviklingen vender. Regeringens »genopretningsplan« vil kun forstærke faldet, siger Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den registrerede arbejdsløshed er faldet med 2000 fra april til maj, viser nationalregnskabet for årets første kvartal.

– Det vidner om, at regeringens krisepolitik har virket. Derfor skal vi nu vende blikket fremad og se på, hvordan vi får betalt kriseregningen på den bedst mulige måde, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Men hvis man ser på antallet af beskæftigede lønmodtagere, tegner billedet sig noget mere dystert. Siden fjerde kvartal 2008 er der blevet næsten 188.000 færre job, og alene i år er tallet faldet med 12.400.

– Vi vurderer at beskæftigelsen vil falde med yderligere 15.000-20.000 personer inden udviklingen vender. Regeringens »genopretningsplan« vil kun forstærke faldet, siger arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Arbejderen.

Når det officielle arbejdsløshedstal kan falde samtidig med at antallet af beskæftigede rasler ned, skyldes det, at mange af dem, der bliver fyret, ikke står i a-kasse og heller ikke har ret til kontanthjælp. De tæller således ikke med i statistikken, forklarer Erik Bjørsted.

AE-rådet har regnet sig frem til, at der i første kvartal 2010 var 70.600 sådanne »usynlige arbejdsløse«, som hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

– Det er en stigning på næsten 30.000 personer, siden krisen satte ind i efteråret 2008, oplyser Erik Bjørsted.

De officielle arbejdsløshedstal kan derfor ikke bruges som målestok for udviklingen i samfundsøkonomien. Beskæftigelsesmæssigt er der fortsat isvinter, forklarer Erik Bjørsted.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen finder trøst og varme i, at det private forbrug ifølge nationalregnskabet steg med 1,7 procent i første kvartal.

– Det er glædeligt og skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at regeringen i år fortsat fører en meget lempelig finanspolitik, som blandt andet understøtter danske husholdningers privatøkonomi, siger Claus Hjort Frederiksen.

En stor del af stigningen skyldes dog en anden slags isvinter – den fik familiernes forbrug af elektricitet og brændsel til at stige med hele 3,1 procent.

Det betyder, at danskerne i år har måttet betale 2,1 milliarder kroner mere for at holde varmen end i de første tre måneder af 2009.