Har du brug for hjælp i forhold til det kommunale system, kan du søge hjælp hos en privat socialrådgiver, hvis du altså har pengepungen i orden. En privatpraktiserende socialrådgiver koster typisk mellem 600 og 1000 kroner i timen. På trods af prisen får rådgivningsvirksomheden Kavaleriet i Lyngby hver uge otte til ti henvendelser fra folk, som søger hjælp til at komme igennem kommunens sagsbehandling.
– Det er højst uheldigt, at det skal være nødvendigt at købe sig til professionel assistance, for at få hjælp fra det offentlige, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening til Danmarks Radio. Hun understreger, at mange ikke har råd til at betale for den private hjælp, udviklingen er derfor med til at øge den sociale skævhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278