07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nye velfærdsprotester på vej

Nye velfærdsprotester på vej

Tirsdag, 17. august, 2010, 10:32:25

Fagligt netværk overvejer protester på Folketingets åbning mod de voldsomme velfærds-nedskæringer, som kommuner og regioner forventer til næste år.

Nye velfærdsprotester på vej
Aage Christensen
8. juni demonstrerede titusindvis af danskere mod nedskæringer på velfærden. Når Folketinget åbner den 5. oktober kan Christiansborg Slotsplads komme til at genlyde af protester igen.

Protesterne mod regeringens økonomiske tommeskrue på velfærden dør ikke ud med massedemonstrationen den 8. juni.

En række fagforeninger er fast besluttede på at holde den folkelige modstand mod nedskæringerne i kog. Det fortæller Hardy Hansen fra Netværk for velfærd og demokrati 2010, der torsdag mødtes med en række faglige organisationer i hovedstaden.

– Vi er enige om at arbejde for at samle de mange lokale protester mod velfærdsforringelserne, enten med et stormøde, der følger op på det faglige stormøde i Fredericia, eller måske med en markering når Folketinget åbner efter sommerferien, siger HardyHansen til Arbejderen.

Netværk for velfærd og demokrati 2010 mødtes torsdag med repræsentanter for lærernes, pædagogernes og sygeplejerskernes fagforeninger samt FOA og LO Storkøbenhavn for at følge op på et kommunalpolitisk seminar den 9. maj.

På seminaret, hvor repræsentater for Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten også deltog, blev der rejst et krav om, at kommuner og regioner skulle nægte at indgå aftaler med regeringen om næste års økonomi med regeringen, hvis regeringen holdt fast i sin plan om offentlig nulvækst.

Men aftalerne blev alligevel indgået, og nu vil deltagerne på torsdagens møde drøfter med deres respektive baglande, hvordan der så kan arbejdes videre.

– De skrækscenarier, der tegner sig i kølvandet på de stramme økonomiaftaler mellem regeringen og kommuner og regioner, må ikke blive til virkelighed. Enten skal aftalerne genforhandles, eller også skal der afsættes ekstra midler i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret, fastslår Hardy Hansen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2010 - 10:32   03. sep. 2012 - 12:41

Indland