Antallet af danskere, der bliver sat på gaden fordi de ikke kan betale deres husleje, har aldrig været større end i 2009.
Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen. Sidste år blev 3912 beboere smidt ud af deres lejeboliger mod 1823 udsættelser i 2002, skriver Politiken.
Stigningen er endnu større i almennyttigt boligbyggeri i hovedstadsområdet. Her er antallet af årlige udsmidninger i Københavns Almindelige Boligselskab (KAB) mere end firedoblet siden 2002.
– De forringede sociale ydelser bærer en stor del af skylden for, at langt flere af vores beboere nu ikke er i stand til at klare selv de små huslejer, siger KAB’s administrerende direktør, Jesper Nygård, til Politiken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278