42-årige Lone Tüchsen bliver tvunget i seng hver aften klokken 22, fordi Lejre Kommune har sparet personalet til sengelægning væk fra hendes bofællesskab.
af Anne Meiniche
I et lille, rødt rækkehus i Osted ved Lejre sidder Lone Tüchsen i sin kørestol og er godt gal i skralden. Men ét slag har Lejre Kommune vendt op og ned på hendes sociale liv med en besparelse, som på papiret er ganske lille, men som for Lone er en frihedsberøvelse af de helt store.
Lone er spastiker og på grund af sit fysiske handicap afhængig af hjælp til at blive klædt af, klare sit personlige toilette og blive lagt i seng om aftenen. Hidtil har hun haft en fleksibel ordning, hvor hun har kunnet aftale med døgnplejen i kommunen, hvornår de skulle komme forbi og hjælpe hende i seng. En manøvre, som tog omkring 15 minutter.
Men i forbindelse med »reduktion i serviceniveauet« besluttede kommunen i september sidste år at spare den sædvanlige, fleksible sengelægning af Lone væk. Opgaven skulle fremover varetages af det faste personale, der kommer til de fire beboere i Lones bofællesskab om dagen og om aftenen.
Dermed fik Lone med ét slag en ny, fast sengetid: Siden den 1. april har hun hver aften skullet ligge i sin seng senest klokken 22.00 – indenfor rammen af det faste personales arbejdstid. Kun om fredagen må hun være længere oppe – til klokken 23.00.
– Jeg tænkte først, at det måtte være en aprilsnar, smiler Lone, hvis lune og humor ikke fornægter sig, selvom situationen er alt andet end morsom.
– Det er en jo katastrofe for mig. Jeg har altid haft et rigt og socialt liv, hvor mine venner har taget mig med til alting – på besøg, til koncerter, fester – alt det, som folk uden handicap nu tager sig til. Nu er det helt umuligt for mig, for jeg skal være hjemme og klar til at komme i seng før klokken 22, siger Lone.
Et af de helt store savn, som Lone føler i sin nye ordning, er muligheden for at komme til klubaften med andre voksne med handicap i København hver mandag aften.
Før den 1. april var klubaftenen med fælles spisning og socialt samvær en helt fast bestanddel i Lones kalender. Men nu er det slut med den fornøjelse, for hun kan ikke nå tilbage til Osted med handicaptransporten inden sengetid. Og det er bare ét af eksemplerne på, hvad den nye, faste sengetid har betyder for Lone.
– Jeg er simpelthen stiktosset over, at de har taget min frihed. Hvem uden handicap, ville finde sig i det, spørger Lone Tüchsen.
Artiklen er forkortet af Arbejderen. Den kan læses i sin helhed på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: www.handicap.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
