Terrorloven truer jeres ret til at få informationer, advarede juraprofessor Eva Schmidt omkring 60 forundrede tilhørere på Københavns Hovedbibliotek.
Vi skal ikke tage fejl: Danskerne er mere registreret end vi aner. Afsender, modtager og emne på dine mails, dine flyrejser, hvem du ringer til og modtager opkald fra, hvilke hjemmesider du besøger - alt sammen bliver automatisk gemt og sendt af teleindustrien og rejseselskaber til PET som – uden dommerkendelse – kan søge i oplysningerne.
Sådan lyder den barske virkelighed, fortalt af juraprofessor ved Københavns Universitet, EvaSmith. Hun lagde onsdag aften forskning og forelæsninger fra sig og tog turen til Københavns Hovedbibliotek for at give »Tæsk til terrorloven« som et led i bibliotekets nye debatkoncept.
– I 2008 var der 450 millioner poster – svarende til 82.000 oplysninger per dansker – gemt om os i offentlige registre, afslører Eva Schmidt.
Eva Schmidtfølger udviklingen af terrorlove herhjemme og i udlandet tæt. Og der er grund til bekymring, siger Eva Schmidt til de godt 60 tilhørere i bibliotekets aula.
– Demokratiet lever af folk, der stiller spørgsmål og gør oprør. Det er kampen for kvindernes valgret og fagforeningernes kamp for det velfærdssamfund, som vi kender i dag, eksempler på. De blev set som en trussel mod det bestående samfund. Hvordan var det gået deres kampe, hvis de var blevet udsat for den massive overvågning og undertrykkelse, som foregår i dag, spørger hun.
Fra Hitler til al-Qaeda
Tilhørerne følger interesseret med, mens juraprofessoren fortæller om, hvordan hun som ung jurastuderende gik på biblioteket og lånte nazisternes manifest »Mein Kampf«.
Hvis hun var jurastuderende i dag, ville hun overveje at søge på al-Qaedas hjemmesider:
– Det er vigtigt, at gå direkte til kilden og sætte sig ind i deres synspunkter. Og vide hvad de truer med. Men jeg er ikke sikker på, at jeg ville søge den slags informationer i dag. Du skal jo have et job – måske et sted, hvor du skal sikkerhedsgodkendes af politiet. Og måske har de oplysninger om dig liggende, som kan misforståes, siger Eva Schmidt.
Eva Smith advarer mod den frygt, terrorlovgivningen efterlader i befolkningen. Hun fortæller, at hun er med til at drive en hjemmeside, der samler underskrifter for at få flygtningebørn og deres familier ud af asylcentrene.
– Jeg har flere gange oplevet, at folk der har skrevet under på vores hjemmeside, har bedt om at få slettet deres navn, fordi de skal søge arbejde. Det er grotesk, at folk der har skrevet under på en humanitær hjemmeside, beder om at blive slettet, siger hun.
Uklare terrorlove
Professoren er rystet over, at PET stort set selv kan bestemme, hvilke love de skal underlægges og hvor mange ressourcer, de skal have:
– Hver gang, der har været et forsøg på terror i Danmark eller Europa, spørger politikerne PET:»Hvad har Ibrug for?«
Politikerne er knap så klare i mælet, når det gælder omfanget af terrorlovgivningen:
– Politikernes lovgivning og definitionen af terrorisme er så uklar, at politiet er nødt til at prøve grænserne af. Det var retssagen mod Fighters + Lovers et eksempel på. Vi fik en kendelse i Højesteret på 42 siders tvivl, som slutter med at konkludere, at terrorloven er uklar. Af samme grund blev de sigtede »kun« idømt betingede straffe. Efterfølgende skrev rigsadvokaten en kronik om terrorsagerne. Han konkluderer, at hvis du er i tvivl – så lad være. Hvor stiller det alle dem, som ønsker et andet samfund, lyder Eva Schmidts sidste spørgsmål til tilhørerne, inden de kan gå hjem – måske med nylånte bøger under armen, som allerede er registrerede hos PET.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
