Kommunerne nedlægger 1090 lærerjob i år. Det viser en rundringning fra Danmarks Lærerforening. Syv ud af ti kommuner har nedlagt lærerjob. Samtidig har kun syv ud af de i alt 98 kommuner oprettet nye lærerstillinger.
Det er især den vidtgående specialundervisning, der er blevet ramt af nedskæringer. Kommunerne vil i stedet sætte flere elever med problemer af den ene eller anden slags ind i de almindelige klasser.
– Hvis vi skal have en skole i verdensklasse, så nytter det ikke noget at fyre de lærere, der netop skal skabe en god skole. Fyringerne kommer til at ramme kommunerne som en boomerang, siger Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278