Dansk Røde Kors og Forskningcenteret for Torturofre kræver at regeringen lægger alt frem om danske tortur-fotos fra Afghanistan.
Læg alt frem!
Sådan lyder opfordringen fra Røde Kors og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), efter afsløringen af at der findes danske billeder af krigsfanger, som er blevet tortureret.
– Vi opfordrer regeringen til fuld åbenhed i denne sag ved at lægge alle dokumenter frem. Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtelse til at få undersøgt alle omstændigheder i forbindelse med enhver mistanke om tortur, siger koordinator i RCT, Tue Magnussen, til Arbejderen.
Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er i hemmelighed blevet orienteret om, at der eksisterer billeder af krigsfanger, som er blevet tortureret i forbindelse med danske soldaters udsendelse i Afghanistan i 2002.
Oplysningen om tortur-billederne kommer fra en dansk soldat, som på det tidspunkt selv var udstationeret i Afghanistan.
Nævnet blev i går indkaldt i hastesamråd efter artikler i Politiken om billederne, som forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kalder »Abu Ghraib-lignende« scener.
Sagen undersøges nu af Forsvarets Auditørkorps, men Enhedslistens Frank Aaen kræver en uvildig undersøgelse af hele sagen.
– Regeringen skylder befolkningen at denne her sag bliver undersøgt. Vi skal have en kommissionsundersøgelse, sådan at jægersoldaterne, deres chef, og de to foregående forsvarsministre, kan afhøres under vidneansvar. Det er den eneste måde vi kan få sandheden frem, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278