Den planlagte brugerbetaling på Sankt Annæ Skole blev taget af bordet under forhandlingerne om næste års budget i Københavns Kommune.
Eleverne på Sankt Annæ Skole i København skal alligevel ikke betale for deres sangundervisning.
Den planlagte brugerbetaling på folkeskolen blev nemlig taget af bordet torsdag nat, da S, SF, K og R i Københavns Borgerrepræsentation indgik forlig om næste års budget.
Brugerbetalingen var et af forslagene til hvordan der kunne spares flere hundrede millioner kroner på børne- og ungdomsområdet.
– Det er glædeligt at den foreslåede brugerbetaling på Sankt Annæ er fjernet, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.
Onsdag samlede en koncert mod brugerbetaling flere hundrede skoleelever foran Københavns Rådhus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278