PET og politiet er eneste kilde i Justitsministeriets evaluering af terrorlovene. Konklusion? Ikke én terrorlov skal af bordet!
– Først giver man PET en masse beføjelser, og så beder man dem selv vurdere, om de skal leveres tilbage. Det svarer til at give børn en masse gaver juleaften – og bagefter bede dem levere halvdelen tilbage…
Sådan betegner Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening, den evaluering af terrorlovene fra 2002 og 2006, som Justitsministeriet netop er kommet med.
Elmquist har forsvaret flere danskere, der er anklaget i terrorsager. Det falder ham for brystet, at Justitsministeriet udelukkende har brugt PET og rigsadvokaten som kilder til sin evaluering.
Ikke overraskende fører det til konklusionen at ikke én eneste terrorparagraf skal tages af bordet.
– Det understreger nødvendigheden af, at terrorlove skal være tidsbestemte, så de udløber efter en årrække. Når først den slags love er indført, er de meget svære at komme af med – og med tiden bliver de udvidet til også at omfatte almindelig kriminalitet, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
De konservatives retsordfører, Tom Behnke, er derimod glad for evalueringen:
– Vi har ikke tænkt os, at rulle noget tilbage. Og det har de mærkeligt nok heller ikke i Justitsministeriet. Ministeriet har spurgt PET:»Har Ibrugt terrorlovene?Ja!Tak for det«, »Kan Iundvære reglerne?Nej!«. Rapporten er ikke ment som en debat om terrorlovene, siger han.
Ingen tal
Evalueringen konkluderer, at PEThar »positive erfaringer med de nye muligheder for at foretage telefonaflytning af alt og alle en mistænkt person taler med«. Også overvågning af internettet er »et særdeles nyttigt efterforskningsmiddel«.
Men det er ikke godt nok, mener Bjørn Elmquist:
– Der mangler konkrete tal og statistikker overalt i evalueringen. Når vi ikke ved, hvor tit PET bruger terrorlovene og hvor tit uskyldige havner i nettet, kan vi ikke vurdere, hvor voldsomt terrorlovene griber ind overfor almindelige mennesker, siger han.
I flere terrorsager har PET brugt civile agenter – men det forholder Justitsministeriet sig slet ikke til:
– Civile agenter kan sætte meget i værk, som folk senere risikerer at blive dømt for. Vi befinder os i en voldsom gråzone – men det forholder evalueringen sig slet ikke til. Der er givetvis en masse agentvirksomhed, som vi ikke får ud i lyset, beklager advokaten.
Han har været forsvarsadvokat i fire terrorsager. Af hans i alt seks klienter er kun én enkelt blevet dømt.
– Politiet har kastet et meget stort net ud i disse terrorsager. Flere har siddet uskyldigt varetægtsfængslet i månedsvis. Justitsministeriet burde have en opgørelse over, hvor meget der er udbetalt til de uskyldige, der er røget med i nettet. Det løber op i millioner, fortæller Bjørn Elmquist.
Gør det selv
Men forsvarsadvokaten kan lave sine egne statistikker, mener de Konservatives retsordfører, Tom Behnke:
– Bjørn Elmquist har jo selv haft de fleste terrorsager. Så han kan bare slå op i sin egen, lille kalender og finde oplysninger dér. Men jeg er da enig i, at der en del statistisk datamateriale som sagtens kunne offentliggøres, uden problemer, siger Tom Behnke til Arbejderen.
Iøvrigt stiller han spørgsmålstegn ved, hvad en liste over uskyldigt varetægtsfængslede skulle fortælle om terrorlovene:
– Sådan en statistik giver ingen mening i forhold til om terrorlovene rammer uskyldige. Det er umuligt at vide, om de i virkeligheden er skyldige. Når myndighederne griber ind, inden en terrorhandling er begået, kan der jo komme til at mangle bevismateriale til senere at sikre domme, uddyber Tom Behnke.
Retspolitisk Forening er i gang med at lave deres egen evaluering af terrorlovene: Til efteråret udgiver foreningen en hvidbog og der arbejdes også på en høring.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
