Justitsministeren kunne ikke svare på om – og hvordan – danskernes retssikkerhed er sikret i aftale, der giver CIA og FBI adgang til danske registre.
Justitsministeren kom på glatis hele vejen over Atlanten, da han overfor Retsudvalget torsdag eftermiddag skulle svare på, om danske borgeres personlige oplysninger er sikret i den aftale, som ministeren vil indgå med USA.
Aftalen giver amerikanske myndigheder som FBIog CIA direkte adgang til de danske dna- og fingeraftryksregistre. Her vil der også være adgang til oplysninger om navn, cpr-nummer, køn, bopæl med mere.
– Jeg kan ikke svare i detaljer om aftalen. Jeg vil gerne svare skriftligt senere, måtte justitsminister Lars Barfoed til sidst erkende da bygen af skarpe spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører, Line Barfod ikke ville stoppe.
De »detaljer« justitsministeren ikke kunne svare på, var om danskerne er sikret på samme måde som i Danmark, hvor der er krav til hvordan data skal opbevares, hvem der skal have adgang, hvornår de skal slettes og om borgerne har adgang til at klage til en uafhængig datamyndighed.
– Det er rystende, at ministeren ikke engang kan svare på, om danskernes retssikkerhed og privatlivets fred er sikret i den aftale, han vil indgå med USA. Det virker som om, han ikke tager advarslerne fra Datatilsynet og den danske Persondatalov alvorligt, siger Line Barfod til Arbejderen efter samrådet.
Ifølge Persondataloven kan et ikke-sikkert tredjeland ikke tildeles direkte adgang til personfølsomme oplysninger i Danmark.
– Hvad er det, der gør, at USApludselig er blevet et sikkert tredjeland, spurgte Line Barfod uden at få svar.
Justitsministeren kunne ikke engang svare på, om han har sikret sig, at oplysninger fra det danske dna- og fingeraftryksregister ikke vil blive brugt i sager, hvor den/de sigtede risikerer dødsstraf.
– Risikoen for dødsstraf er lille. Det er trods alt ikke hver dag, det sker. Hvis man skal tage konsekvensen af Line Barfods spørgsmål, kunne vi slet ikke samarbejde med USA, lød svaret fra ministeren.
Justitsministeren besøgte i sidste uge USA – hvor han blandt andre mødtes med FBI’s Direktør, Robert Mueller.
Uvigtigt datatilsyn
Det er en ny lov, der giver justitsministeren eneret til at give ikke-EU lande adgang til de danske registre. Isit høringssvar kalder Datatilsynet det »meget betænkeligt«, hvis justitsministeren giver adgang til ikke-sikre tredjelande, som eksempelvis USA.
Ifølge persondataloven er Datatilsynet den centrale og uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes.
USA er det første land, som ministeren har indgået en aftale med. Men Justitsministeren har ikke sendt aftalen til Datatilsynet for at få deres kommentarer.
– Nu har Datatilsynet ikke vetoret for, hvad jeg kan gøre og ikke gøre som minister, gør justitsministeren det klart over for Arbejderen efter samrådet.
Hvor går grænsen…
Findes der nogle grænser for, hvilke andre lande, justitsministeren kan finde på at indgå en aftale med? Hvad med Colombia, Israel og Tyrkiet, spørger Arbejderen ministeren.
– Lige nu er det konkret USA,det handler om. Selvfølgelig er der grænser for, hvilke ikke-sikre tredjelande, vi vil lave en lignende aftale med. Det skal kun være lande, hvor vi har tillid til, at der ikke sker misbrug af oplysningerne, forsikrer Lars Barfoed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
