Tirsdag og onsdag i denne uge var der salgsmesse for våben og andet militært isenkram. Den foregik i Brabrand i udkanten af Århus - næsten i min baghave.

Til messe med dødens købmænd

Arbejderens udsendte på rundvisning i udstillingsområdet sammen med forsvarsattaché oberst Claus Wessel-Tolvig.

af Birthe Sørensen

»Quattro Lateral Defence and Security Symposium« er ikke navnet på et klassisk musikstykke. Ej heller er det navnet på en fontæne i Rom.

Derimod er det navnet på en messe, en salgsmesse for våben og andet militært isenkram. Den foregik tirsdag og onsdag i denne uge i Brabrand i udkanten af Århus - næsten i min baghave.

Jeg gik ud af min gadedør en smuk efterårsmorgen, cyklede gennem de fredelige og smukke villaveje. Og ti minutter efter var jeg til våbenmesse. Det var en fredelig begivenhed i dejlige omgivelser. Der var hverken blod, skrig, skidt eller andre af de ting, som klæber til krigen.

Messen foregik i et til lejligheden opsat telt ved Søværnets Operative Kommando i Brabrand. Ved siden af ligger hovedkvarteret for Jysk, og det store telt var opstillet så tæt ved sengetøjsfirmaets flagstænger, at det så ud som om, det var Jysk, der holdt messe. Hvem ved - måske leverer Lars Larsen dyner til soldaterne.

Erfaringsudveksling
»85 forsvars- og sikkerhedsfirmaer fra Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz samt offentlige myndigheder fra Tyskland og Danmark deltager i det første ‘Quattro Lateral Defence and Security Symposium’,« står der i den pressemeddelelse, vi har modtaget på Arbejderens redaktion.

Formålet er at fremme »samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder fra de fire deltagende lande«. Symposiet vil give »virksomhederne mulighed for at få indblik i det komplekse forsvars- og sikkerhedsmarked samt de deltagende landes indkøbsprojekter«.

I alt er 237 deltagere mødt frem, hovedsagelig mænd i jakkesæt eller uniform, og enkelte kvinder.

Bag messen står de tre danske ambassader i henholdsvis Berlin, Bern og Wien og Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med den danske og tyske våbenindustri.

Og det er der ikke noget mærkeligt i, forsikrer nogle af arrangørerne som svar på Arbejderens undrende spørgsmål om, hvorfor den danske stat er engageret i våbenhandel.

– Primært er det for at skabe mere sikkerhed for de danske soldater og danske arbejdspladser i et segment, hvor det er højteknologi, som er førende, siger ambassaderåd Bo Ulrik Andersen fra den danske Ambassade i Berlin, som har været primus motor i arrangementet.

ET kerneområde
Vi er til pressemøde i det ene hjørne af det store telt med både en brigadegeneral, en oberst, en ambassaderåd og Termas administrerende direktør, som alle ser ud som om det er helt naturligt, at Arbejderen er eneste repræsentant fra den danske presse.

– Danske arbejdspladser skabes i dialog med andre industrier og andre landes indkøbere i Europa. Og det er også min opgave på ambassaden at hjælpe og støtte dansk forsvars- og sikkerhedsindustri til sådanne aktiviteter, fortsætter Bo Ulrik Andersen og understreger, at det også foregår i samarbejde med Dansk Industri og deres pendant i Tyskland.

– Det er en af Udenrigsministeriet store opgaver at støtte danske eksport. Og det her arrangement er blandt andet en støtte til dansk eksport i Tyskland. Det er et kerneområde for Udenrigsministeriet, tilføjer Jens Maaløe, administrerende direktør fra Terma, og ser en anelse misbilligende på Arbejderens uvidende udsendte, som ikke engang har styr på en så simpel ting som Udenrigsministeriets kerneområde.

Godt for dansk industri
Bagefter er der rundvisning i udstillingsområdet ved forsvarsattaché oberst Claus Wessel-Tolvig.

26 virksomheder har tilmeldt sig med en stand, og hvad enten man sælger gummihjul, uniformer, simulatorer, sikrede kommunikationsmidler, radioer, radarer eller våben, ser standen stort set ens ud. Karameller eller chokolade på disken sammen med reklamekuglepenne og farvestrålende brochurer. Nogle har medbragt eksempler på deres produkter og har tv-skærme med levende billeder.

Hos Terma ligner billederne på skærmen fuldstændig noget, jeg har set på mine sønners computerspil. Flyvemaskiner åbner sig og aflange metaldele glider ud.

Arbejderens udsendte fotograf har travlt.

– Har du fotograferet den kanon, siger jeg og peger på Termas udstilling.

– Det er et missil, siger fotografen og ruller med øjnene over min uvidenhed.

40 procent af deltagerne er danske og 60 procent tyske, og det lover godt for dansk industri, forklarer obersten.

– Er det ikke et moralsk problem at man tjener sine penge på at slå mennesker ihjel, spørger jeg obersten.

– Jeg ser det ikke som at tjene penge på at slå mennesker ihjel men at fremstille nogle midler, som kan få folk til at holde op med at slås. I Danmark køber vi ikke militært isenkram for at slå nogen ihjel men i selvforsvar – i Afghanistan. Danmark laver ingen angrebskrig, og det er lidt den vinkel, der ligger i dit spørgsmål, svarer obersten og fortsætter:

– Grundlæggende ville jeg også foretrække, at vi ikke havde krig i verden. Min rolle og mit formål som militærmand er at undgå, at der kommer krig. Jeg ser det som et politisk problem, at så længe der er nogen, der ser krig som måden at løse problemer på, så er der også et marked for våben.

Win-win-situation
En af de eneste - ganske vist tidligere - politikere, som deltager på messen er tidligere forsvarsminister Søren Gade, som fungerer som ordstyrer.

– Det her er en meget vigtig begivenhed fordi vi alle har soldater i en udsat position rundt omkring i verden, især i Afghanistan, siger han veloplagt i sin velkomst.

– For bare fem-seks år siden ville et arrangement som dette ikke have været muligt, fordi højtstående regeringsembedsmænd ikke ville have deltaget, fortsætter han og understreger, at i dag har den offentlige mening ændret sig.

– Alle kender nogen, som har været i en udsat position i Afghanistan eller andre steder. Man kan være uenig i, at vi skal have tropper i Afghanistan, men man kan ikke være uenig i, at soldaterne skal have det bedste udstyr eller den bedste uddannelse, man kan købe. Det er derfor vi kan afholder dette arrangement i dag, lyder det fra den tidligere forsvarsminister, som mener at det skabt en win-win-situation.

– Derfor vil vi forhåbentlig kunne lave forretninger eller aftaler her i dag. Det er en win-win-situation, som forhåbentlig vil være til gavn for både virksomhederne og soldaterne, siger Søren Gade.

Vi cykler tilbage til redaktionen mens jeg filosoferer over, hvordan vi er nået frem til denne win-win-situation.

– Hvorfor spurgte du ikke noget mere om, hvad de udstillede våben kan, spørger fotografen.