I Københavns Kommune vil Venstre ikke røre Lockheed Martin med en ildtang. På Christiansborg investerer regeringen millioner i våbenfirmaet, der også laver dele til klyngebomber.

V uenige om klyngebomber

På Christiansborg må de vælge de retningslinjer, som der er flertal for derinde. Det hverken kan eller skal jeg forholde mig til. Pia Allerslev, kulturborgmester i København

Københavns Kommune har i over ét år boykottet det våbenfirma, som regeringen investerer 500 millioner i.

Lockheed Martin står på kommunens sorte liste over selskaber, man ikke vil investere i, fordi selskabet produ­cerer dele til klyngebomber.

Det fremgår af en etisk investeringspolitik, som også Venstre-borgmester Pia Allerslev sidste år stemte for.

– Vi er en stor kommune. Det siger sig selv, at borgerne forventer, at vi bruger vores penge fornuftigt. Det betyder, at vi bruger pengene på gode formål, siger Pia Allerslev, der er kulturborgmester og medlem af kommunens økonomiudvalg, til Arbejderen.

Arbejderen kunne i sidste uge afsløre, at Lockheed Martin, som den danske stat har investeret 500 millioner kroner i til udviklingen af bombeflyet Joint Strike Fighter, også producerer dele, der får klyngebomber til at flyve længere.

Det har fået flere af landets største pensionsselskaber til at sætte Lockheed Martin på deres sorte liste over selskaber, som man ikke vil investere i.

Det samme gør Københavns Kommune. Kommunen tager udgangspunkt i den sorte liste, som det uafhængige screeningsselskab Ethix SRI Advisors udarbejder for en række store investeringsselskaber.

Pia Allerslev har ingen kommentarer til, at hendes partifæller inde på Christiansborg åbenbart ikke har problemer med at samarbejde med Lockheed Martin:

– På Christiansborg må de vælge de retningslinjer, som der er flertal for derinde. Det hverken kan eller skal jeg forholde mig til. Jeg er kommunalpolitiker og forholder mig kun til, hvad vi gør i Københavns Kommune, forklarer hun.

Socialborgmester og Enhedslistens medlem af økonomiudvalget, Mikkel Warming, finder regeringens investering besynderlig.

Sådan ville København Kommune ikke gøre, påpeger han:

– Det handler jo om fællesskabets penge. Uanset om der er tale om en kommune eller staten. Det er indlysende, at vi har et kæmpe ansvar.

Københavns Kommune har investeret cirka fem milliarder kroner, mens de venter på at blive brugt på store budgetterede anlægsprojekter. I stedet for at pengene står på en bankkonto, investerer kommunen dem for at få en højere rente.

– Det er mange penge. Penge som vi skal administrere ansvarligt. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte firmaer, der eksempelvis ikke lever op til FN-konventioner. Det er hele pointen med vores etiske investeringspolitik, siger Mikkel Warming til Arbejderen.