Otte ud af ti kommuner skærer på børnene. Det viser tal fra BUPL og Danmarks Lærerforening, efter samtlige kommuner har afleveret deres budgetter for næste år.

Kommuner skærer på skolen

Ulrik Jantzen

Det hænger ikke sammen, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Børn og budgetter er en dårlig cocktail i år.

I hvert fald i 74 af landets 98 kommuner. Her skæres der nemlig på folkeskolen, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, efter at samtlige kommuner i sidste uge afleverede deres budgetter.

– Disse nedskæringer kommer, efter at der i en længere periode er blevet færre ressourcer i skolen, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Han peger på, at Kommunernes Revision (BDO) har dokumenteret, at der fra 2002 til 2009 er brugt seks procent færre ressourcer til den almindelige undervisning målt per elev.

– Samtidig er der kommet flere opgaver. Det hænger ikke sammen, konstaterer lærerformanden.

I alle de kommuner, der sparer på skolen, bliver økonomiske hensyn anført som grunden. Derudover spiller faldende elevtal ind i godt en tredjedel af de kommuner, der sparer.

Nedskæringerne betyder først og fremmest nedlæggelse af lærerstillinger, forringelse af specialundervisningen, flere elever i klasserne og færre timer til eleverne.

I alt sparer kommunerne 614 millioner kroner på skoleområdet.

Det ser lige så slemt ud i børnehaver, vuggestuer og fritidsinstitutioner.

Hele 83 procent af kommunerne forringer tilbuddet til børn og unge i 2011, viser tal fra pædagogernes fagforening, BUPL.

– Vi ved, at investeringer i børnenes tidligste år er guldrandede og giver afkast både menneskeligt og økonomisk. Derfor er det også voldsomt at være vidne til, at udviklingen går i den helt forkerte retning, siger BUPL’s formand, Henning Pedersen.

For de mindste børn betyder nedskæringerne en mere stresset hverdag med færre pædagoger. Forældrene skal mange steder indstille sig på lukkeuger og højere forældrebetaling.

Og de større børn rammes særlig hårdt med besparelser på SFO- og klubområdet på 10-15 procent.

– Det er absolut ikke optimalt, når man sammenholder med målet om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannnelse, og at vi kæmper med store sociale problemer i udsatte boligområder, konstaterer Henning Pedersen.