Selv om noget tyder på, at Danmark langsomt er på vej op af krisehullet, så hænger arbejdsmarkedet fortsat fast i krisen. For hvert ledigt job er der cirka 11 arbejdsløse.
Danmark har været hårdt ramt af den økonomiske krise. Og hårdere ramt end mange omkringliggende lande. Selv om meget tyder på, at den danske samfundsøkonomi har nået bunden, er krisen langt fra slut endnu.
Således lyder den korte version af analyserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, hvor Arbejderens udsendte er taget på besøg for at tage temperaturen på den danske økonomi.
AE-rådet er finansieret af LO-fagbevægelsen. Rådet definerer sig selv som »en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark«.
Rådet har eksisteret siden 1936 og har historisk haft tætte bånd til Socialdemokratiet. I dag er Socialdemokratiet er associeret medlem af rådet på linje med Boligselskabernes Landsforening, Kooperationen, ALKA, Arbejdernes Landsbank og Danmarks Statistik.
Tidligt ramt af krisen
Vi møder Frederik I. Pedersen i Kooperationens Hus i Reventlowsgade i København, hvor AE-rådet har sine kontorer. Han er økonom og chefanalytiker og rådets ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling.
Vi vil gerne vide, hvor hårdt Danmark har været ramt af den økonomiske krise, og om det går fremad med dansk økonomi.
– Danmark kom ind i krisen før mange andre lande på grund af nedgang på boligmarkedet. Det var med til at trække økonomien ned allerede i 2008, så Danmark blev ramt, før finanskrisen brød ud for alvor og blev til en decideret økonomisk krise. Finanskrisen betød yderligere nedgang i økonomien både fra udenrigshandel, det private forbrug og de indenlandske investeringer, forklarer Frederik I. Pedersen.
Han påpeger, at det er en myte, at krisen i Danmark udelukkende er kommet udefra:
– Når man sammenligner udviklingen i Danmark med andre lande viser det sig, at vi har haft en meget større nedgang i privatforbrug, i erhvervslivets investeringer og på boligmarkedet, mens vi har været mindre ramt på eksporten end mange andre lande, siger Frederik I. Pedersen.
Største vækstkrise
Danmark har været et af de lande, som har været hårdest ramt vækstmæssigt. Både i 2008 og 2009 var væksten negativ, hvilket er den største vækstkrise siden Anden Verdenskrig.
– Det er meget usædvanligt, at vi har haft to år med negativ vækst. Det havde vi i forbindelse med oliekrisen i 70’erne og i starten af firserne. Og når vi sammenligner beskæftigelsen med de to perioder, kan vi se, at beskæftigelsen er faldet mere end dobbelt så meget under den nuværende krise.
Omvæltningen på arbejdsmarkedet på grund af krisen har været enorm, påpeger AE-økonomen.
– Vi har haft en meget stor nedgang i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Samlet set er godt 180.000 job er forsvundet. Samtidig har vi fået flere offentligt ansatte, så den samlede nedgang i beskæftigelsen har været på omkring 160.000. I samme periode er er arbejdsløsheden steget med omkring 90.000, når man medregner dem som er i aktivering.
Arbejdsløshedstallet har ikke fulgt med nedgangen i beskæftigelsen, og det er der flere grunde til, påpeger Frederik I Pedersen.
– Tallene viser, at der har været en afgang fra arbejdsmarkedet. Noget udenlandsk arbejdskraft er taget hjem, en større gruppe unge har forladt arbejdsmarkedet, uden at vi helt ved, hvad de laver. Flere er begyndt at studere, men der gemmer sig måske også en gruppe usynlige arbejdsløse, som ikke er forsikret eller kan få kontanthjælp og derfor ikke fanges af de officielle tal.
Ekstra koldt
Når Frederik I. Pedersen skal vurdere, om det går fremad for dansk økonomi, er svaret ikke helt skråsikkert.
– Meget tyder på, at vi har lagt bunden bag os og er på vej op af hullet igen, men signalerne er meget blandede, siger han.
– Vi har fået nogle meget flotte nationalregnskabstal for andet kvartal i år, hvor væksten er høj. Men når vi dykker ned i de tal, ser det ud som om, det er nogle midlertidige ting, som har trukket væksten op, forklarer chefanalytikeren.
De midlertidige ting, som AE-rådet peger på, er et usædvanligt højt privatforbrug af el og brændsel, som kan skyldes, at det har været ekstraordinært koldt i årets første måneder.
– Når man ser på konjunkturindikatorerne, det vil sige temperaturmåling for byggeri, industri og de private serviceerhverv, tyder det ikke på, at der er speciel høj vækst. Andre tal fra virksomhedernes omsætning baseret på momsstatistik tyder på, at der på nogle områder er ved at komme lidt mere gang i økonomien, siger Frederik I. Pedersen og fortsætter:
– Virksomhederne producerer til lagre igen. Vi kan se, at det offentlige forbrug stiger, og det private forbrug vokser også, men vi ved endnu ikke, om det især skyldes den kolde vinter.
– Vækstmæssigt tyder det på, at vi har lagt krisen bag os, men når vi ser på arbejdsmarkedet, er der ikke noget som tyder på det, forklarer Frederik I. Pedersen.
I en analyse fra den 15. oktober peger AE-rådet på, at arbejdsmarkedet fortsat ser ud til at hænge fast i krisen. For hvert ledigt job er der cirka 11 arbejdsløse. Ligeledes er antallet af varslede fyringer i de større danske virksomheder steget fra august til september 2010.
Udflytning af job
En del af disse fyringer skyldes, at danske virksomheder flytter dele af produktionen til udlandet, men det bekymrer ikke AE-rådets økonom så meget – endnu.
– Det er svært at blive klog på hvor mange job som egentlig flytter. Udflytning af arbejdspladser er ikke nogen ny ting. Vi havde den samme diskussion sidste gang økonomien havde det dårligt, omkring 2002-2003. Efterfølgende blev der lavet en undersøgelse af, hvor mange arbejdspladser som reelt var flyttet ud. Den viste, at årligt var der flyttet mellem 5.000 og 10.000 arbejdspladser, men samtidig lukkede 150.000-200.000 arbejdspladser årligt i Danmark.
– Historien om udflytning af arbejdspladser kommer op igen nu, fordi mange arbejdspladser er lukket. Men samfundsøkonomisk gør det jo ikke noget, hvis virksomheder flytter arbejdspladser ud, hvis der bare opstår nogle nye jobs i Danmark i stedet, mener Frederik I. Pedersen.
– Hvis samfundsøkonomien ikke kommer tilbage på et ordentligt vækstspor, hvor der bliver skabt nye arbejdspladser, så er der et problem. Men det er for tidligt at konkludere noget om det endnu, vurderer han.
– Historien viser jo, at der over år har været et stigende pres fra globalisering. Men indtil nu har de danske virksomheder været med på bølgen og klaret sig godt. Danske virksomheder har været gode til at udvikle sig. Men om der nu er sket noget, som skaber en helt ny situation, er alt for tidligt at sige.
Ingen roser
Frederik I. Pedersen uddeler ingen roser til regeringens økonomiske politik.
– Vi havde gerne set, at regeringen var gået hurtigere til biddet i forhold til den økonomiske krise. Vi mener, at regeringen skulle have brugt de offentlige investeringer mere aktivt i stedet for skattepolitikken, hvor man har givet skattelettelser og udbetalt SP-pengene. Den del har ikke været en succes. De penge havde været brugt bedre i direkte offentlige investeringer. Det ville have givet flere arbejdspladser.
– Alt i alt er der uddelt skattelettelser på 52 milliarder kroner. Det er nogle af de penge, som nu mangler i statskassen og er med til at skabe det store hul, vi nu ser. Det er jo uholdbart på langt sigt, lyder det fra AE-økonomen.
I den kommende tid begynder en række sparepakker at virke, både i Danmark og i udlandet. De vil lægge mange bremser på økonomien. Oveni kommer en stram finanslov.
Hvis regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug skal opfyldes, vil den finanspolitiske stramning i 2011 blive over dobbelt så kraftig som hidtil antaget og overgå kartoffelkuren i 1986. Det er risikabelt at hente hele besparelsen i 2011 i en situation, hvor dansk økonomi kun lige er kommet ud af fryseren og på vej til at tø op, skriver AE-rådet i en spritny analyse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
