05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lømmeldom falder den 25. november

Lømmeldom falder den 25. november

Fredag, 29. oktober, 2010, 10:55:12

Efter de to sidste retsmøder i sagen mod de to talskvinder for Climate Justice Action, tror de anklagede fortsat på frifindelse.

Lømmeldom falder den 25. november
Mette Kramer Kristensen
De to talskvinder for klimanetværket Climate Justice Action, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen, foran byretten.

Torsdag den 25. november klokken 9 afgør Københavns Byret, om de to talskvinder for klimanetværket Climate Justice Action, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen, har opfordret til vold og hærværk under klimatopmødet i december.

Anklager Jakob Buch-Jepsen kræver de to unge kvinder fængslet i seks måneder.

På de to sidste retsmøder i går og i onsdags havde han planlagt at afspilninger af telefonsamtaler og indkaldelse af fire betjent-vidner skulle udråbe de to talskvinder for klimanetværket til bagmænd til vold og hærværk.

– Men jeg synes ikke, at anklagerens sidste beviser stillede os i et dårligere lys. Det eneste de aflyttede samtaler beviser er, at vi var talspersoner for CJA, der lavede pressearbejde og var bevægelsens ansigt udadtil, fortæller Tannie Nyboe til Arbejderen.

Hun er 29 år og studerer på RUC, hvor hun er i gang med at skrive speciale om energiplanlægning.

– Betjentene fortalte blot, at de følte at de befandt sig i en farlig situation, fordi de blev mast. Men direkte adspurgt af vores forsvarer måtte betjentene indrømme at de ikke havde oplevet, at der blev kastet med sten eller flasker. De havde heller ikke oplevet noget vold, uddyber Tannie Nyboe.

Politiet bruger den såkaldte »lømmelpakke« fra sidste år til at anklage de to aktivister.

De blev anholdt under en lovlig demonstration den 16. december under klimatopmødet i København og varetægtsfængslet i seks dage. Demonstrationen skulle mødes udenfor Bella Centret med organisationer og delegerede, der deltog i det officielle klimatopmøde. Den 16. december gik cirka 200 repræsentanter fra 50 forskellige organisationer i Bella Centret i en fredelig og farverig samlet flok ud af Centret for at mødes med Climate Justice Action’s demonstration til et folkeligt topmøde.

Men organisationer og delegerede fik politiets lange arm at smage og blev slået med knipler, da de forsøgte at forlade Bella Centrets område for at mødes med CJA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2010 - 10:55   03. sep. 2012 - 12:41

Indland