04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et krigsfly = 150 lærere

Et krigsfly = 150 lærere

Fredag, 05. november, 2010, 10:43:11

Der er 74 millioner kroner til forskel på, om dansk militær bliver ved med at flyve rundt i F-16 fly – eller køber det nye, dyre JSF-krigsfly.

Et krigsfly koster 150 lærere
Bille
Et kampfly i ét år – eller eksempelvis 150 lærere, der underviser i alt 1500 elever på tre store byskoler i ét år… Det er et valg, som Folketinget skal tage inden år 2014.

Det bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere i mange år fremover, hvis Folketinget vælger at købe de amerikanske Joint Strike Fighter krigsfly.

De årlige driftsomkostninger ved at flyve rundt i et nyt JSF-krigsfly ligger på i alt 77 millioner kroner per fly. Beløbet dækker afskrivning, vedligehold og brændstof.

For dette beløb kan der ansættes cirka 150 lærere i ét år i den danske folkeskole:

– For de samme penge kunne man ansætte 150 lærere og drive tre store byskoler med hver cirka 500 elever. Og vi kunne undgå besparelser, siger Lars Busk Hansen til Arbejderen.

Han er formand for Danmarks Lærerforening, kreds Nord, som blandt andet dækker Hjørring Kommune. Her skal der til næste år spares 25 millioner ved at lukke 11 skoler.

– Skolelukningerne vil betyde flere elever i klasserne og længere vej til skole, fortæller Lars Busk Hansen.

Det er Norges militær, der har regnet sig frem til driftsomkostningerne ved JSF-flyene. Norge har allerede besluttet sig for at købe flyene, og har derfor lavet en militærfaglig beregning. Herhjemme ligger militæret også inde med, hvor meget JSF-flyet koster i drift.

Tallet er fortroligt, men det norske tal kan fint bruges, som rettesnor for hvor meget det samme fly hvért år vil koste Danmark, siger Jeppe Plenge Trautner, der forsker i militær og internationale forhold på Aalborg Universitet, til Arbejderen.

– Driften af ét JSF-fly vil koste nogenlunde det samme i Danmark som i Norge. Både Danmark og Norge er områder med store arktiske områder, som skal overflyves, forklarer han.

Militærets nuværende F-16 fly koster tre millioner kroner om året i drift.

Jeppe Plenge Trautner er ikke i tvivl om, hvorfor der er så stor forskel på at beholde de nuværende F-16 fly og købe et nyt Joint Strike Fighter-fly:

– F-16 flyene er betalt af. Desuden er det sindssygt dyrt, at eje et jagerfly. Og tendensen er, at kampfly bliver dyrere og dyrere med tiden. For det første fordi der er tale om højteknologiske fly. De er ufatteligt komplekst sammensat. Derfor er de dyre at vedligeholde og reparere, hvis de går i stykker, siger forskeren.

Sidste år hævede de amerikanske myndigheder, som fastsætter prisen på JSF-kampflyet, prisen til 779 millioner kroner per styk.

Imarts 2010 besluttede partierne bag forsvarsforliget, at udsætte anskaffelsen af de nye kampfly – og dermed også hvilken type de køber. De skal dog vælge et fly inden 2014. Udover Joint Strike Fighter fra våbenfirmaet Lockheed Martin er også Gripen fra Saab og Super Hornet fra Boing i spil.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2010 - 10:43   03. sep. 2012 - 12:41

Indland