Danske fregatter skal være en del af NATO og USA’s missilskjold.
Regeringen er i gang med at opgradere den danske flåde til at kunne blive en aktiv del af NATO og USA’s missilskjold.
I tirsdags kunne kronprins Frederik navngive den første af militærets i alt tre nye fregatter: Iver Huitfeldt. Lindøværftet er i gang med at bygge de to sidste fregatter, Peter Willemoes og Niels Juel. De tre krigsskibe udstyres med affyringsramper, så de kan affyre langtrækkende, kraftige krydsermissiler og almindelige missiler.
– Hidtil har Danmarks fregatter skullet forsvare Danmark. Nu bliver de nye fregatter udstyret med meget store missiler. De kan kun bruges til at blive sat ind i angrebskrige. De har intet forsvarsformål, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, til Arbejderen.
De nye missil-fregatter er klar til at indgå i NATO og USA’s missilskjold. Den 19. og 20. november skal NATO på sit topmøde i Lissabon debattere, hvordan mobile missiler og krydsermissiler kan indgå i missilskjoldet. Herefter tager Folketinget stilling til, om fregatterne skal indgå i missilskjoldet.
Det er den amerikanske våbenproducent, Lockheed Martin, der leverer de store Mark 41 missil-affyringsramper til skibene.
– Indkøbet af de nye missil-krigsskibe cementerer regeringens udenrigspolitik. Det er udtryk for samme tankegang, som ligger bag krigene i Irak og Afghanistan:At konflikter skal løses med krig. De tre fregatter er en eskalering mod mere krig, uddyber Frank Aaen.
Ikølvandet på interviewet med Arbejderen stiller Frank Aaen nu følgende spørgsmål til forsvarsministeren:»Med hvilket operativt formål er søværnets nye fregatter udstyret med kraftige missil-affyringsrør af typen Mark 41.«
Den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, har et bud:
– Skibene skal kunne sendes rundt i verden, hvor der er problemer.De kan blandt andet støtte udsendte danske soldater. Fregatterne kan affyre missiler 100-200 kilometer og ramme med 20 centimeters nøjagtighed. Der vil altid være risiko for civile tab. Enhver form for krig går ud over civile, siger Helge Adam Møller til Arbejderen.
Militæret har endnu ikke købt de missiler, der skal affyres fra skibene.
Venstre vil ikke udelukke nogen former for missiler – heller ikke de forhadte missiler med forarmet uran, der har fået antallet af kræft-tilfælde til at eksplodere i Irak og forurenet landets natur i de næste mange generationer.
– Vi har desværre ikke økologiske missiler. Ethvert missil kan være ødelæggende for mennesker og natur. Så jeg vil ikke udelukke nogen som helst missiler, siger Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, til Arbejderen.
Socialdemokraterne er åbne for at købe missiler til de nye fregatter, så de kan indgå i NATO og USA’s missilskjold.
Prisen for de nye fregatter bliver i alt fem milliarder kroner. Dertil kommer så udgifter til eventuelle missiler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
