I august var integrationsministeren imod at »gøre bestemte udvalgte grupper op i penge«. Nu afsætter regeringen tre millioner til præcis det formål.
Hvor meget koster indvandrere og flygtninge det danske samfund?
Dette spørgsmål vil regeringen og Dansk Folkeparti bruge tre millioner kroner på at undersøge. Det fremgår af den nye udlændingeaftale »Nye tider. Nye krav«, som de tre partier indgik i søndags. Aftalen er et led i finanslovsforhandlingerne.
Undersøgelsen skal vise »hvad forskellige grupper af indvandrere koster i direkte udgifter (for eksempel udgifter til asylområdet, tolke, integrationsprogram) og i udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner«, hedder det i aftalen. Det præciseres, at undersøgelsen skal skelne mellem ikke-vestlige og vestlige indvandrere.
– Undersøgelsen skal bruges til at lægge flygtninge for had. Flygtninge er ikke nogen »god forretning«. Dansk Folkeparti vil bruge undersøgelsen til at vise, at det danske samfund »lider« under flygtninge og familiesammenførte. Undersøgelsen vil selvfølgelig vise, at indvandrere med ressourcer og arbejder vil udgøre et overskud, mens flygtninge – i hvert fald ofte i en periode – vil udgøre et underskud, siger Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) til Arbejderen.
– Men flygtninge skal ikke være en god forretning. Det handler om at beskytte dem mod tortur eller drab. Flygtninge har også ret til et familieliv, og dermed ret til at blive sammenført med en ægtefælle, tilføjer han.
Iaugust skød integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ellers Dansk Folkepartis forslag om en undersøgelse ned med ordene:»Jeg er inderligt imod, at man begynder at gøre bestemte udvalgte grupper op i penge. Det strider mod mit menneskesyn«.
Venstre integrationsordfører, Karsten Lauritzen er da heller ikke stolt:
– Undersøgelsen er et ønske fra Dansk Folkeparti. Det er et krav, som Dansk Folkeparti er kommet igennem med. Sådan er det i politiske forhandlinger. Her må man give indrømmelser, og det har vi gjort, siger Karsten Lauritzen til Arbejderen.
Den 11 sider lange aftale indeholder én lang række af stramninger, der skal gøre det sværere for udlændinge at blive sammenført i Danmark med deres ægtefælle.
Der bliver blandt andet indført et pointsystem. Antallet af point afgør, om du får familiesammenføring. Udlændinge, der ønsker at blive sammenført med deres ægtefælle i Danmark, kan optjene point hvis de:Har taget en PhD- eller kandidatuddannelse i Danmark eller på et af verdens tyve bedste universiteter. Kan forsørge sig selv. Kan tale dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk eller spansk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278