Udvist iraner har hevet loven om tålt ophold i retten. Han kræver ret til et liv uden meldepligt og og overnatning i Sandholm. Der falder dom til januar.
De nye skrappe regler for udlændinge på tålt ophold betyder reelt, at man er frihedsberøvet.
Det mener advokat Christian Dahlager. På vegne af iraneren Elias Karkavandi vil han nu have Østre Landsret til at tage stilling til, om tålt ophold er i strid med menneskerettighedskonventionen. Der var retsmøde i sagen i mandags.
Elias Karkavandi bor på et lille værelse i Sandholmlejren sammen med tre andre mænd. Han er henvist til at leve af lejrens kantinemad og har derudover 7,90 kroner om dagen til andre udgifter. Han må hverken arbejde eller gifte sig.
– Elias skal spise tre gange om dagen i Sandholmlejren, sove der om natten og melde sig tre gange om ugen i lejren. Alle disse krav gør, at Elias reelt set er frihedsberøvet. En frihedsberøvelse som har varet i tre år og tre måneder. Det er ulovligt at være frihedsberøvet, uden myndighederne giver dig en grund, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.
Elias Karkavandi har boet i Danmark de sidste tyve år. Han er flygtning fra Iran og fik kort efter ankomsten til Danmark i 1990 tildelt permanent opholdstilladelse. Han tog danskprøve 1 og bestod med et 13-tal og fik et 10-tal i mundtlig dansk. Han har arbejdet som hjemmehjælper og pædagogmedhjælper.
Men i 2004 blev han anholdt af politiet. Hans navn stod på en liste over Christiania-vagter, der skulle advare hashpushere mod politiet og forhindre hårde stoffer i Fristaden. Han stod kun opført som afløser og havde ikke fungeret som vagt i et halvt år. Alligevel blev han dømt halvandet års fængsel. Herudover blev han udvist af Danmark, men han kan ikke sendes tilbage til Iran. Her risikerer han fængsel, tortur og dødsstraf, fordi han flygtede for at undgå at blive sendt i krig mod Irak. Derfor er han endt på tålt ophold.
Kammeradvokaten, der forsvarer staten, mener ikke Elias Karkavandi er frihedsberøvet: Han kan frit bevæge sig ud af lejren, når han har meldt sig klokken 10. Men det argument holder ikke, vurderer forsvareren:
– Elias får udbetalt otte kroner om dagen. Det er begrænset, hvor langt han kan bevæge sig væk for de penge. Desuden viser flere tidligere domme fra menneskeretsdomstolen, at du godt kan være frihedsberøvet, selvom du ikke er spærret inde i 24 timer om dagen, påpeger Christian Dahlager.
Der falder dom i sagen den 7. januar klokken 10.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
