Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus har besluttet, at hvis ikke køreplanen for budget 2011 bliver ændret, vil de ikke deltage i hørings-processen.

– Det er min klare overbevisning, at borgmesteren og et flertal af budgetpartierne forsøger at lægge protesterne ned ved at køre budgetprocessen på en anden måde, siger Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen i Århus og næstformand i kommunens fælles samarbejdsudvalg, MED-udvalget.

PN

Hvis man spørger den socialdemokratiske borgmester i Århus, Nicolai Wammen, så har Århus Byråd valgt en meget demokratisk og åben proces i forhold til budgettet for 2011.

Kun rammen er indtil nu vedtaget, at der skal spares 362 millioner kroner på driften, mens den konkrete udmøntning af besparelserne først bliver vedtaget den 26. januar.

I mellemtiden kan borgerne indsende ideer til besparelser. »Ideprocessen« sluttede i går og borgmesteren er glad for den interesse, der har været. Og processen følges med interesse andre steder i landet, sagde Nicolai Wammen i mandags til dr-østjylland.

Mads Bilstrup er formand for Socialrådgiverforeningen i Århus og næstformand i kommunens fælles samarbejdsudvalg, som i kommunalt regi hedder MED-udvalget.

Han synes ikke, der er nogen grund til, at den århusianske proces bliver kopieret andre steder i landet, da den er både udemokratisk og lukket.

– Det er min klare overbevisning, at borgmesteren og et flertal af budgetpartierne har tænkt, at de ikke ville have den samme borgerutilfredshed og protest, som for fire år siden. Derfor forsøger de at lægge protesterne ned ved at køre budgetprocessen på en anden måde, siger Mads Bilstrup til Arbejderen.

Skindemokrati
Besparelser på 362 millioner kroner er ikke en lille sag. Derfor har det skabt både frustration og utryghed, at de ansatte i Århus Kommune stadig ikke ved, hvordan besparelserne rammer.

– Efter at budgetforliget blev offentliggjort, gik det først meget sent op for de faglige organisationer og medarbejderrepræsentanterne, hvor lukket den her proces i virkeligheden er, siger Mads Bilstrup.

Det mest kritiske er, at de ansatte først den 29. december får de konkrete spareplaner. Den 3. januar sendes forslagene i høring i 14 dage og allerede den 5. januar går byrådet i gang med at førstebehandle budgettet.

De ansatte i Århus Kommune har i det fælles MED-udvalg klaget til borgmesteren over processen.

– Vi har sagt, at processen er for lukket og at tidsplanen er for presset. Det er udemokratisk og det er skindemokrati, hvis man tror, at man kan høre 30.000 ansatte i Århus Kommune på 14. dage. Til det har borgmesteren svaret, at processen var en del af et politisk forlig, og hvis der blev udvist konstruktiv samarbejdsvilje på begge sider af bordet, skulle det nok kunne lade sig gøre, siger Socialrådgiverformanden og ryster på hovedet.

Kræver ny plan
Den store utilfredshed med den lukkede proces har ført til, at Den Kommunale Fællesrepræsentation, DKF, nu har besluttet, at hvis ikke køreplanen bliver ændret, vil de ikke deltage i høringsprocessen.

DKF er en paraplyorganisation for offentlige ansatte med 17 tilsluttede organisationer, så der er vægt bag, når en sådan beslutning bliver taget.

– Vores krav er, at den 2. december, når direktørerne fremsender spareindstillinger til forligspartierne, skal de også offentliggøres. Det giver os noget mere tid til at forberede høringssvar og debattere med vores medlemmer. Det krav vil vi fremføre på mandag, hvor der er fælles MED-møde, forklarer Mads Bilstrup.

– Siger borgmesteren nej vil konsekvensen være, at forligspartierne ikke får medarbejdernes indstillinger til besparelserne. Det er en tilkendegivelse af, at demokratiet og MED-aftalen ikke fungerer i Århus. Så må Nicolai Wammen jo gøre op med sig selv, hvad han synes om det, lyder det roligt.

Flere indtægter
Men i virkeligheden burde kommunen slet ikke være bragt i den her situation, mener Mads Bilstrup.

– Enhedslisten, som står uden for budgetforliget, har peget på, at kommunen i stedet kunne øge sine indtægter. Hvis for eksempel grundskylden var på niveau med landsgennemsnittet, ville det ikke være nødvendigt med de besparelser, vi nu står overfor.

– Derudover har vi i Den Kommunale Fællesrepræsentation anbefalet borgmesteren, som er medlem af forhandlingsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening, at han skulle lade være med at tiltræde aftalen mellem KL og regeringen. Vores anbefaling har været, at aben skulle placeres hvor den hører hjemme, hos regeringen, som har ansvaret for kommunernes dårlige økonomi, siger Mads Bilstrup.

Men ingen af delene har der været opbakning til i byrådet, på trods af, at Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har et komfortabelt flertal.

Administrativt overflod
– Som ansatte i kommunen er vi nødt til at forholde os til den situation, vi nu står overfor. Vi vil ikke være med til rammebesparelser og grønthøstermetoder. I stedet peger vi på nogle funktioner, som vi mener kan undværes. Århus Kommune har opbygget et administrativt overflod, og her skal besparelserne ligge i den nuværende situation, mener Mads Bilstrup.

Den administrative overflod skyldes, at Århus Kommune har valgt en styreform, som læner sig meget op af den såkaldte »New Public Management«.

– Den bygger på kontrol og afrapportering, statistik og lær af de bedste og vi skal sammenligne os med gud og hver mand. For at opretholde den tankegang er man nødt til at ansætte en masse folk, som kan kontrollere den enkelte ansatte. Det er en styreform, som bygger på mistillid. Min påstand er, at hvis man vender det her på hovedet, og i stedet tænker, vi har tillid til den enkelte ansatte, uanset hvilken fagprofession, så kan man generere en masse tid og undvære alle de kontrolfunktioner.

Mads Bilstrup pointerer, at det ikke er de almindelige administrative medarbejdere, der er tale om, men en del af ledelseslaget.

– Der er oprettet en række store sekretariater omkring topledelsen i de forskellige magistratsafdelinger. Hvis man fjernede en tredjedel her, ville ingen opdage, at de funktioner forsvandt.

En person kontrollerer ni
At forslaget ikke er tom luft, viser nogle af de beregninger, som fagforeningen har lavet.

– I Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune er der 450 ansatte, som skal servicere eller mere præcist kontrollere 4100 ansatte. Altså en person til at kontrollere ni ansatte. Hvis Århus Kommune endelig vil spare, må man se på det, påpeger Mads Bilstrup.

I regnestykket går Soocialrådgivernes Fagforening ud fra, at de 450 ansatte i gennemsnit tjener en halv million kroner. Ved at droppe en tredjedel vil kommunen kunne spare 75-80 millioner. Og i nogle af de andre magistrater vil det være mere. Mads Bilstrup vurderer, at alene på den konto vil kommunen kunne spare en halv milliard kroner.

Ingen vil dog blive fyret, da Århus Kommune har jobgaranti. Men hvis nogle stillinger bliver nedlagt, vil de personer, som det rammer, blive omplaceret i andre funktioner efterhånden som der bliver ledige job ved naturlig afgang.

– Derfor er besparelsen selvfølgelig mindst det første år. Men jeg tror, det vil udligne sig over den fire års periode, som budgettet gælder for.

Men om det bliver som Socialrådgivernes Fagforening ønsker, er Mads Bilstrup dog stærkt i tvivl om.

– Kommunens direktørerne har fået en bunden opgave med at finde besparelser. Dem, som vi mener er overflødige, er alle dem, som står direktørerne nærmest. Derfor frygter jeg, at besparelserne i stedet rammer ude i driften, altså at det er den borgernære service, som kommer til at stå for skud igen, med alle de negative konsekvenser det har, slutter socialrådgiverformanden.