I dag kan folkeskolen maksimalt opdele eleverne i halvdelen af timerne. Fremover skal folkeskolen kunne opdele hele tiden, mener minister.
Det skal være nemmere for den danske folkeskole at opdele eleverne efter, hvordan de klarer sig i undervisningen.
Det mener undervisningsminister Tina Nedergaard, der i weekenden løftede sløret for ét af hovedpunkterne i regeringens kommende folkeskoleudspil.
Niels Egelund tager skarpt afstand fra undervisningsministerens forslag. Han er centerleder ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.
– Forslaget er udtryk for ren ideologi, der skal få det gamle, delte uddannelsessystem tilbage. Forskellen på dengang og i dag er, at der ikke længere er nogle ufaglærte job tilbage.
Han frygter, at det læringsmiljø, som skabes i en klassen, hvor eleverne stiller spørgsmål og der opstår en dialog mellem lærer og elever, vil gå tabt:
– Sådan en dialog fungerer bedst og inddrager flest, hvis nogle dygtige elever kan stille nogle gode spørgsmål til læreren. Det smitter af på de andre elever, og de får lyst til også at deltage. Hvis man samler alle de svage elever i én klasse, vil de slet ikke få del i den samme dialog og debat, siger Niels Egelund til Arbejderen.
Også fagforeningen 3F advarer mod, at den positive effekt, som dygtige elever giver til deres klassekammerater, vil gå tabt:
– Allerede i dag er der alt for mange unge, som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Det er spild af godt talent. Det er dér, vi skal sætte ressourcerne ind. Folkeskolen skal uddanne og udvikle, så vores børn og unge kan og vil fortsætte med en videregående uddannelse. Det er godt for dem selv og for samfundet, siger uddannelseskonsulent i 3F, Poul Christensen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Den differentiering, som undervisningsministeren ønsker, kommer jo senere i uddannelsessystemet.Den banker igennem på fuld hammer, så snart de unge begynder på en videregående uddannelse.
Den opdelte folkeskole blev afskaffet i Danmark i 1975. Det er SF’eren Pernille Frahm glad for:
– Regeringen tager et kæmpe skridt baglæns – tilbage til en skole fra industrisamfundets tid. Ved at lempe mulighederne for at opdele klasser i såkaldt boglige og ikke boglige niveauer, altså om man skal i Gymnasiet eller ej, så har vi reelt åbnet for at genindføre realskolen. Samtidigt åbnes der for at opdele de mindste klasser i stærke og svage klasser, siger SF’s uddannelsesordfører, Pernille Frahm.
Hun mener, undervisningsministeren er i gang med at lovgive på tværs af al viden og forskning om skole og læring:
– Enhedsskolen bliver smadret og mange års forskning ignoreres, uddyber Pernille Frahm.
Undervisningsministeren ventes senere i denne måned at komme med et samlet udspil for indretningen af fremtidens folkeskole. Ministeren havde i går ikke tid til en kommentar til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278