04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fra telefonselskab til kapitalfond

Fra telefonselskab til kapitalfond

Onsdag, 01. december, 2010, 11:03:09

Telegiganten TDC, som i dag bliver sat til salg af fem kapitalfonde, har en lang historie bag sig i Danmark. I 1882 blev Kjøbenhavns Telefon- Selskab stiftet.

Telefonistinder i fortidens telefonselskab
TDC arkiv

* Indtil 1990 var Danmark opdelt i fem regionale telefonselskaber (JTAS, KTAS og så videre).

* I 1990 fusioneres de fem telefonselskaber til holding-selskabet TeleDanmark. Samtidig indledes privatiseringen.

* I 1997 indgår Tele Danmark et strategisk samarbejde med det amerikanske teleselskab, Ameritech, der køber 42 procent af aktierne. Samtidig overtager Tele Danmark den sidste rest af statens aktier, hvorved privatiseringen er fuldført.

* I november 2004 sælger Ameritech - nu SBC - sine aktier på Børsen.

* I december 2005 annoncerer TDC-ledelsen, at fem kapitalfonde har budt på TDC. Det er Apax Partners, Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts, Permira, Providence Equity.

* Handlen gennemføres i starten af februar 2006. Selskabet Nordic Telephone co. Holding, som er stiftet af de fem kapitalfonde, bliver den formelle ejer. Der er tale om den største overtagelse i Europa på den tid, med en købesum på 76 milliarder danske kroner.

* Kapitalfondene har det erklærede mål at sælge TDC igen om fem-syv år, efter at have trukket mest mulig værdi ud af koncernen. Værdien udbetales til de nye ejere i form af udbytte.

* Den vigtigste metode til at trække værdierne ud af koncernen, er massiv optagelse af gæld, med koncernens egen værdi som sikkerhed. Ligeledes frasælger kapitalfondene en stor del af koncernen, først og fremmest alle internationale aktiviteter. Men også her i Danmark frasælges bygninger og andet, for at trække værdi ud.

* For at opnå den størst mulige salgsværdi af det restende firma, vil fondene rationalisere fem-syv procent af de ansatte væk hvert år. Det svarer til, at der årligt forsvinder 1000 TDC-job i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2010 - 11:03   03. sep. 2012 - 12:41

Indland