04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rigsrevision fik ikke alle papirer

Rigsrevision fik ikke alle papirer

Onsdag, 08. december, 2010, 10:50:48

Regeringen udleverede en ufuldstændig udgave af den kontroversielle rapport om overbetaling af privathospitaler til rigsrevisor Henrik Otbo, da han efter lang tids kamp endelig fik lov at se den i juli sidste år. Det skriver Politiken.

Selvom Sundhedsministeriet havde en udgave liggende med titlen ’Afregning med private sygehuse’, datoen ’Februar 2009’ og en layoutet forside i blåt og grønt, fik Otbo en udgave uden forside, dato og kolofon. Alligevel fik Rigsrevisionen at vide, at dette var rapporten »i sin foreliggende form«.

Netop den manglende forside, dato og information om, hvor rapporten blev lavet, gjorde, at Otbo ikke kunne inddrage oplysningerne fra rapporten i det afsluttende notat, han lavede om sagen i november 2009.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2010 - 10:50   03. sep. 2012 - 12:42

Indland