Regeringens forslag om megaklasser vil især rammer unge fra arbejderhjem, viser ny undersøgelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard havde valgt at fremlægge regeringens folkeskolereform på Amager Fælledvej Skole i København. Men hendes mediestunt blev forstyrret da en gruppe af skolens elever demonstrerede mod nedskæringer og flere i klasserne uden for skolen.

Aage Christensen

Det er børn og unge fra arbejderhjem der bliver hårdest ramt, hvis der bliver åbnet op for klasser med mere end 28 elever, som regeringen lægger op til i sin nye folkeskolereform.

Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet Anvendt Kommunalforskning.

– Klassestørrelsen betyder mest for børn, hvis forældre ikke har en akademisk uddannelse, skriver forskningsleder Eskil Heinesen i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem antallet af elever i klassen og elevernes karakter ved eksamen i niende klasse.

Fjernelse af loftet over klassekvotienter er et af de mest omdiskuterede forslag i regeringens udspil til folkeskolereform, som undervisningsminister Tina Nedergaard (V) fremlagde i går.

Forslaget bekymrer LO-sekretær Ejner K. Holst.

– Det vil først og fremmest gå ud over de elever, der i forvejen har svært ved at følge med, advarer han.

Også Danske Skoleelever frygter, at forslaget vil føre til øget ulighed.

–De svage elever vil simpelthen drukne i mængden, siger Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever.

Forslaget om at ophæve klassekvotienterne ligger godt i tråd med den tendens til akademisering af folkeskolen, som gennemsyrer hele regeringens forslag, mener ungdomsleder i Kommunistisk Parti, Julie Malling.

– Når skolesystemet bliver ved med at fremhæve de bogligt dygtige børn reproducerer man et samfund, hvor man ser ned på de unge som er dygtige til praktisk arbejde, understreger hun.

Et af regeringens argumenter for megaklasserne er undersøgelser som viser, at  store og små klasser godt kan have samme faglige niveau.

Men de undersøgelser holder ikke vand, mener Eskild Heinesen. Han påpeger at de ikke tager højde for, hvorfor  klasserne i undersøgelsen er store eller små.

– Det er nemlig ikke tilfældigt, hvilke elever der går i henholdsvis store og små klasser, skriver Eskil Heinesen.

For eksempel kan der være en tendens til at forældre tager deres barn ud af den lokale folkeskole hvis klassen fungerer dårligt. Derved bliver dårligt fungerende klasser mindre og bedre fungerende klasser større.

Danmarks Lærerforening opfordrer regeringen til at lytte til forskningen.

– Det er en falliterklæring, når statsministeren igen og igen siger, at lærerne skal bruge forskningen i undervisningen, samtidig med, at regeringen fremlægger forslag, der går stik imod dansk og international skoleforskning, siger formand Anders Bondo Christensen.