Pengene til regeringens folkeskolereform bliver hevet op af lommerne på de hjemmeboende studerende, der mister deres SU.
Det er de studerende selv, der skal betale størstedelen af udgifterne til det reformforslag for folkeskolen, som regeringens fremlagde i går.
Udspillet kommer i følge regeringen til at koste 2,363 milliarder kroner. De 1,577 af milliarderne er de penge, regeringen sparer på at afskaffe SU’en for hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne.
– Det er jeg ked af. Vi skal have mere og bedre uddannelse, og det betyder ikke at vi skal fjerne penge fra ungdomsuddannelserne for at styrke folkeskolen, siger formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, til Arbejderen.
SU’en for hjemmeboende unge, de såkaldte »cafépenge«, blev afskaffet af
Troels Boldt Rømer peger på forskning der viser, at frafaldet på ungdomsuddannelserne bliver større, når de hjemmeboende unge mister deres SU.
– Det nytter jo ikke noget at give flere penge til folkeskolen, hvis de unge så ikke kan komme videre i uddannelsessystemet, fordi man har taget deres SU, siger han.
Regeringens udspil, »Faglighed og Frihed« indeholder en lang række forslag til en reform af folkeskolerne. Forslagene er blevet til på baggrund af arbejdet i det såkaldte Skolens Rejsehold og det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i sin nytårstale i år.
Flere af forslagene kan bruges af landets kommuner til at spare på de stramme budgetter. Det gælder blandt andet de nye muligheder for at oprette megaklasser og skære på specialundervisningen.
Kommunernes Landsforening hilser flere af de muligheder velkomne, men understreger, at pengene skal følge med.
– Det er vigtigt at understrege behovet for investeringer og tilstrækkelige ressourcer til folkeskolens udvikling, herunder ambitionen om flere undervisningstimer til børnene, siger KL-formand Jan Trøjborg.
De resterende 768 millioner kroner til udspillet kommer fra forskellige offentlige puljer og fonde, blandt andet de såkaldte globaliseringsmidler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278