Enhedslisten tvinger Brian Mikkelsen til at droppe kravet om at velgørende organisationer skal overvåge og registrere donorer og modtagere.
Du kommer alligevel ikke til at risikere at blive overvåget og registreret, hvis du giver penge til Folkekirkens Nødhjælp eller andre velgørende organisationer.
Enhedslisten har samlet et flertal i Folketinget mod regeringens forslag om at bruge terrorlovene til at tvinge velgørende organisationer til at overvåge, registrere og indberette deres samarbejdspartnere i udlandet og deres bidragydere. Og nu bliver forslaget droppet helt.
Det var godt, at Arbejderen bragte sagen frem. Det gjorde os opmærksom på de nye stramninger, der ellers skulle have været lusket igennem inden jul.
Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
– Jeg kan ikke komme på, at et flertal i Folketinget tidligere har sagt nej til terrorstramninger. Det er en stor sejr, siger Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, til Arbejderen.
Det er lykkedes hende at samle et flertal mod forslaget sammen med Socialdemokraterne, SF, de Radikale, Ny Alliance og tre løsgængere. Derfor valgte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen torsdag at trække sit forslag.
– Det var et vidtgående forslag, som var et stort indgreb i den danske foreningsfrihed. Skulle enhver husmoderforening virkelig overvåge dem de laver projekter med i udlandet og være bange for, at de måske kender nogen, der kender nogen, der er terrorister, spørger Line Barfod.
De nye terrorstramninger overfor de velgørende organisationer var godt gemt af vejen i det 300 sider lange lovforslag, som skulle have været hastet igennem inden jul. Men i sidste måned afslørede Arbejderen som det første medie ministerens planer.
– Det var godt, at Arbejderen bragte sagen frem. Det gjorde os opmærksom på de nye stramninger, der ellers skulle have været lusket igennem inden jul, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
Han kalder forslaget for helt umuligt at gennemføre og er glad for, at det nu er taget af bordet.
– Når vi arbejder med eksempelvis et skole- eller sundhedsprojekt i et konfliktområde, er det umuligt for os at undersøge om et af de lokale bestyrelsesmedlemmer er med i en organisation, som EU eller USA har sat på deres terrorlister, siger Henrik Stubkjær til Arbejderen.
Organisationerne skulle i følge lovforslaget indberette »mistænkelige« indbetalinger og samarbejdspartnere hvis ikke de ville risikere et sagsanlæg fra staten.
– Det er dejligt, at regeringen har lyttet til kritikken. Nu slipper vi for ekstra bureaukrati og vi behøver ikke længere frygte, at der pludselig bliver lagt sag an mod os, siger Henrik Stubkjær.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
