Studerende er kritiske overfor regeringens forslag til reform af folkeskolen. Pas på med markedsgørelsen, siger studenterformand.
Folkeskoler skal på forsøgsbasis drives som en forretning.
Det har regeringen fået med i sit forslag til reform af folkeskolen.
Regeringens lægger op til en forsøgsordning, hvor ti folkeskoler i hver kommune kan indføre økonomisk selvstyre. Økonomien skal basere sig på det såkaldte taxameterprincip, hvor skolen får penge per elev, der gennemfører skolegangen.
Noget lignende er indført på landets universiteter. Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, advarer mod konsekvenserne.
– Vi har set negative konsekvenser ved taxameterordningen på universiteterne. Jeg vil kraftigt anbefale, at politikerne sætter sig ned og kigger på de konkrete erfaringer både fra universiteterne men senest også fra ungdomsuddannelserne. Politikerne skal evaluere på det og strikke en model sammen, der er til gavn for den danske folkeskole, og ikke bare en model, der skal passe ind i en borgerlig ideologi, lyder hans råd.
Slås om studerende
Mikkel Zeuthen fremhæver blandt andet problemer med, at universiteterne er begyndt at slås indbyrdes om de studerende, for at få budgetterne til at hænge sammen.
Det betyder, at de hvert år bruger millioner af kroner på reklamer. De nøjagtige udgifter til markedsføring holder universiteterne tæt ind til kroppen. Arbejderen har uden held forsøgt at få det præcise beløb for udgifterne i dag.
Det nærmeste, vi kan komme det, er at udgifterne til reklamer i 2007 var på over 200 millioner kroner for universiteter, handelshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Dengang var der tale om en tredobling i løbet af syv år.
Siden er beløbet fortsat med at vokse, oplyser Anders Corell, pressechef på Århus Universitet. Han afviser, i lighed med en række andre folk indenfor universitetsverdenen, at oplyse hvor stort beløbet er.
De penge, der bliver brugt på markedsføring af uddannelserne, bliver snuppet fra de studerendes undervisning, påpeger Mikkel Zeuthen. Han mener, at taxameterordningen, som den ser ud i dag, har skabt en usund konkurrence mellem uddannelsesstederne.
– Universiteterne har ikke interesse i at samarbejde om at lave fede uddannelser på tværs, fordi de er interesserede i at holde de studerende inden for deres egen boks, så de selv kan tjene penge på dem, siger han.
– Hvis man ikke konkurrerede om at få alle studerende hen til lige netop sin uddannelse, så tror jeg faktisk, at man ville kunne udbyde nogle bedre uddannelser, lyder det fra studenterformanden.
Faglighed og frihed
Regeringens udspil til reform af folkeskolen lover øget faglighed og mere frihed til skolerne. Men hvad siger erfaringerne fra universitetsverdenen?
Mikkel Zeuthen er ikke i tvivl om, at taxameterordningen har givet mere frihed til det enkelte uddannelsessted.
– Men det er mere frihed inden for en markedslogik, som jo hele tiden er baseret på, at uddannelsesinstitutionen skal kunne løbe rundt og give overskud. Så man kan sige: Det har givet mere frihed, men inden for profittens tyranni.
Til gengæld har Mikkel Zeuthen svært ved at se, at taxameterordningen skulle have styrket fagligheden på universiteterne.
Han peger på tilfælde, hvor ledere har beordret undervisere til at lade studerende bestå, selvom de ikke var fagligt stærke nok, alene med det formål at få flere penge i kassen.
– De forskellige eksempler, hvor studerende har bestået deres eksamener, selvom de ikke var egnede, peger på en slækket faglighed. På et tidspunkt snakkede de studerende om, det der blev kaldt det sanderske sekstal, opkaldt efter den tidligere videnskabsminister Helge Sander.
– Det sanderske sekstal, var en karakter, som alle fik, fordi uddannelserne ikke havde råd til at dumpe folk. Og det er jo ikke ligefrem en indikation på øget faglighed, erklærer Mikkel Zeuthen med et skævt smil.
Erhvervslivet med
Regeringen lægger også op til, at forsøgsskolerne i folkeskolereformen skal have mulighed for at lave professionelle skolebestyrelser. Folkeskoler, der er udenfor forsøgsordningen, får mulighed for at få to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreninger eller ungdomsuddannelser med i skolebestyrelsen.
Også på det område har universiteterne nogle erfaringer. Med universitetsloven i 2003 besluttede regeringen, at et flertal af medlemmerne i universiteternes bestyrelser skal komme udefra, typisk fra det lokale erhvervsliv.
– De eksterne repræsentanter er selvsupplerende. Det er bestyrelsen selv, som vælger sine efterfølgere. Det giver store muligheder for korruption. Og jeg kender ikke andre steder i det danske samfund, hvor bestyrelser selv udpeger deres efterfølgere. Oven i købet er processen lukket for offentligheden, der er overhovedet ikke nogen mulighed for at se kandidaterne, siger Mikkel Zeuthen og tilføjer:
– Man risikerer at få dybt inkompetente medlemmer af bestyrelserne, som man ikke kan komme af med igen. Det har vi faktisk set nogle eksempler på, at når de først er kommet ind, er de ikke til at komme af med igen, selvom de overhovedet ikke er i stand til at lede et universitet.
Samtidig understreger Mikkel Zeuthen, at det efter hans mening også var tiltrængt at universiteterne blev mere åbne i forhold til det omkringliggende samfund.
– Det er lykkedes nogle steder. De eksterne repræsentanter behøver jo ikke at være erhvervsbosser. På Københavns Universitet sidder der for eksempel en forsker fra Dansk Sprognævn. Nogle steder har det givet det tiltrængte indspark fra omverdenen, som har fået universiteterne til at åbne sig lidt op, men mange steder har man fået dybt inkompetente mennesker, som ikke har forstand på at lede eller drive et universitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
